Vi fremstiller maskiner hvori der er styringer som indeholder en masse specifik kode. Vi har en konflikt med vor leverandør som vi mener har handlet dybt uanstændigt og udelukkende i egen interesse. Direkte og indirekte omkostninger for os er livstruende for firmaet, og jeg er interesseret i i hovedtræk at vide, hvordan reglerne er for hvad man skal acceptere fra en leverandør. Indenfor rådgiverbranchen har du et objektivt ansvar, som bl.a. har ramt nogle af de rådgivere der rådgav folk til at låne i deres huse og købe bankens aktier, da de givne banker svigtede deres rådgiveransvar overfor kunderne. Selvom det er elastik i metermål så er elastik dog stærkere end luft. Det er så mange år siden jeg læste aftaleret at jeg ikke kan huske detaljer, men jeg antager at en IT leverandør loyalt skal arbejde i kundens interesse, analogt til rådgiveransvar. Den korte situation som vi har er at virksomhed X og vi har lavet en aftale hvorunder de har leveret elektronik og udviklet software til vores prototype. Dette fungerede som det skulle med behov for små ændringer for at tage det ind i produktion. Til vores første produktionsmaskine bad vi leverandøren udskifte 6 komponenter og specificerende at vi forventede at vi forventede at de brugte 2-3 dage på dette, med en dag til småtilpasninger. 3 komponenter skulle kommunikere over en protokol som programmøren ikke umiddelbart kunne få til at virke, hvorfor jeg besluttede at vi opgav efter 2-3 timer, og valgte at sætte leverandørens egne komponenter på da vi skulle være færdige med maskinen den følgende uge. Den ene komponent var en del af prototype udviklingen og alt fungerede 100% som det skulle, medens de to andre funktioner var en kopi af den kode reduceret fra 6 bevægelser til hhv 3 og 5. Programmøren besluttede på denne basis uden at konsultere os at lave en total omskrivning af alle komponenter i softwaren, således at det var lettere at bruge leverandørens egne komponenter fremadretter (hvor den eksisterende struktur passede bedre til det vi havde som mål mht komponenter fremadrettet) Grundlaget fra vores prototype som var udviklet og gennemtestet er skrevet totalt om, der er skrevet over 5000 kodelinier, koderne til eksisterende bevægelser er på trods af vor mundtlige og skriftlige protest ændret til en ny kodebasis som gør at betjeningspaneler/logikker ikke virker, der er indført et utal af fejl (normale benchmarks siger 1 fejl pr 100 linier kode så 50 fejl). Maskinen er 4 måneder efter afleveringsdatoen ikke færdig, vi har direkte følgeomkostninger på 160000kr, tabt 400000kr i DB relateret vores første ordre i USA... Den kode vi har til bygningen af fremtidige maskiner er ikke i orden så der kommer også fremtidige tillægsomkostninger (og prototypeversionen af softwaren er bedre egnet at bygge videre på) I hvilket omfang kan vi juridisk forlange at en IT leverandør ikke beriger sig uretmæssigt på vores bekostning og holde dem til ansvar. Hvad er ansvarspådragende? MVH jens |
Hej Jens,
I står I en uheldig situation og umiddelbart vil jeg mene at I har meget lidt at stille op jurisk i forhold til leverandør - så jeg ville ikke bruge krudt på denne proces hvis jeg var jer.
Fremadrettet synes jeg I skal sørge for at in-source programmering af system - da det tyder på at det er en vigtig del i jeres samlede produkt.
Håber I får styr på processen.
Kundez