Jeg har selv leaset et par af mine .com domæner ud til andre. Jeg synes leasing er god hvis man ikke lige har pengene i starten til at købe et godt domæne, eller hvis man ikke ønsker at bruge så mange penge på et domæne, uden først lige at se om ens projekt nu også kommer til at udvikle sig som man håber på.
Det som jeg plejer at ha' i min leasing-aftaler er et købs-option, så personen der leaser domænet kan, til enhver tid, købe domænet 100% til et forudaftalt beløb. Det er vigtigt at ha' med i leasing-aftalen, så prisen ikke lige pludselig stiger markant, hvis nu det skulle vise sig at du får success med projektet.
Derudover er det vigtigt at sikre dig, at domænet ikke lige pludselig kan blive solgt til tredjepart, uden at du har førsteret til at købe domænet til det forudaftalte beløb.
Jeg har også selv leaset nogle domæner, og det fungere også fint. Har ikke haft nogle problemer med det endnu.
Det er normal procedure at domænet stadig er i deres navn, så de står for den årlige fornyelse af domænet, så sikre dig at de nu også får fornyet domænet. Bed dem f.eks. om at forny domænet til den længde i indgår leasing-aftalen til.
Nogle gange kan man opleve at domænet, selv efter at man har en leasing-aftale på plads, stadig er på "markedet" og står til salg eller leasing på diverse hjemmesider. Det kan se lidt dårligt ud, hvis man nu er igang med at udvikle hjemmesiden og google søgeresultaterne viser at domænet er til salg. Så hvis det er noget du er bekymret for så få det aftalt og skrevet ind i leasing-aftalen at du ikke ønsker at domænet skal være på diverse hjemmesider. Vær dog opmærksom på, at det så kan betyde at din månedlige leasing-pris kan stige, da man jo sådan set fratager domæne-ejeren mulighed for at markedsføre domænet.
Så vær opmærksom på følgende i leasing-aftalen:
- mdr. leasing beløb
- købspris-option, som til enhver tid kan udnyttes
- antal år leasing løber på
- hvad der skal ske efter at leasing-aftalen er udløbet
- evt. årlige stigninger i den mdr. leasing-beløb
- evt. årlige stigninger i købsprisen
- førsteret til at købe domæne til det forudaftalte købspris
- hvad skal der ske hvis domænet bliver solgt til tredjepart?
- Uopsigelighed i x antal år. Gælder begge parter.
- evt. i forbindelse med opsigelse af leasing-aftalen, hvad skal der så ske? Gælder begge parter
- udløb af domænet, få dem til at forny domænet så det tidligst udløber når leasing-aftalen udløber
- markedsføring af domænet, få aftalt om domænet må være på diverse aftermarket-sider
Hvis du har spørgsmål, som du ikke ønsker skal stå frit fremme, er du velkommen til at PM mig.
Held og lykke med det.