Efter at have læst dit indlæg og de andre kommentarer, vil jeg også komme med mit indlæg.
Om jeg er uenig eller enig i at forældre ikke skal skælde deres børn ud når de pjækker, selvom det bliver brugt konstruktivt? Jeg melder mig uenig.
Du er nød til at se tingene fra et større perspektiv. Det kan godt være at unge idag kan klare sig igennem med lille til ingen indsats, og stadig klare sig nogenlunde. Der bliver målt med sidemanden, og i forhold til de andre er fremtidsudsigterne relativt de samme. Det er bare et problem når det danske gennemsnit liggere lavere end udlandet, især de lande vi konkurrerer med.
Har du tænkt på hvordan du vil klare dig i en globaliseret verden hvor dem du konkurrerer mod er fra Kina, Indien, Brasilien eller andre steder, hvor de siden de var små er blevet opdraget til at arbejde / læse hårdt fra morgen til aften? Jeg ser en tendens til at der går inflation i uddannelse, og kravene til at ansætte folk til de høje stillinger bliver Ph.D eller deromkring. Allerede idag er det svært for jobansøgere med en kandidat at finde et arbejde i Kina.
Det er klart at man skal lave hvad man har interesse for, men helt ærligt, så lidt som vi går i skole idag, 3-4 timer om dagen, er jo det rene vand i forhold til hvad du har i Kina. Jeg gik selv på gymnasium i Kina, og der mødte vi 7.30 og havde fri 17.00, hvor man så kunne tage hjem og spise, for derefter at lave lektier. I kina bruger man for meget tid på skole, og i Danmark for lidt. Så derfor selvom du går i skole, kan du sagtens have tid til at sælge knallerter, læse nyheder og starte egen virksomhed. Vær realistisk og indse at hvis du vil have optimale chance for succes i livet, må du kombinere skole med dine interesser. Det er synergieffekten der er stærk. Jo længere du kommer i skoleforløbet, jo flere muligheder vil også dukke op i forhold til dine iværksætter interesser. Du vil møde folk som tænker ligesom dig, og sammen kan i lave en masse fede ting. Disse mennesker er svære at komme i kontakt med hvis du kun plasker rundt i din lokale andedam, og ikke kommer ud hvor vi andre er.
Jeg har da selv faldet i søvn i timerne på gymnasiet, fordi jeg arbejdede til langt ud på natten på projekter der interesserede mig, men set i bagklogskabens klare lys, var det jo reelt bare dårlig håndtering af tid. Jeg kunne sagtens have klaret begge ting, hvis jeg var bedre til at mindske aktiviteter der tog tid, og fokusere på opgaven hver for sig, frem for at lave alting på en gang.
Hvis jeg havde børn, ville det også have konsekvenser hvis de pjækkede, uanset om de så lavede noget fornuftigt eller ej. Hvis de så kom til mig og bad om at blive stimuleret fagligt eller professionelt, så ville jeg som forældre prøve at finde en løsning sammen som alle kan acceptere.