Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fra enkeltmands til APS:

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Randers
Tilmeldt 17. Sep 10
Indlæg ialt: 380
Fra  Evers EL-teknik aps Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Alle

Er der nogen der har en idé om hvilke omkostninger som er forbundet med ændring af virksomhedsform, fra enkeltmands, til APS. (El-installatør virksomhed)

Jeg har aktiver / egenkapital, samlet over kr. 80.000 (max. kr. 150.000)

I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:

- Omkostninger til stiftelse osv. (Revisor / advokat) ?
- Kan man nøjes med en registreret revisor, eller skal man anvende en aut. revisor?
- Er det nødvendigt med advokat?

På sigt regner jeg med at have et par medarbejdere ansat.

Mangler du et godt tilbud på en el-opgave?? 
Evers EL-teknik ApS | Kavalerivej 16, 8930 Randers NØ | tlf. 71 99 83 34 | sk@eversel.dk | www.eversel.dk

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46616
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

stiftelse ved aport indskud kræver en revisors godkendelse - og jeg mener en registreret sagtens kan. Han skal dog stå inde for vurderingen, og det tager revisor en del for. Det er derfor generelt klart dyrere at stifte ved aportindskud end med 80.000 kontant. Jeg tør ikke anslå pris for visse ting kan være oplagte og lette at vurdere og rigeligt de 80 t værd (lad os sige du har to biler som et autoriserede værksted giver skriftlig pris på at ville købe for 130.000 kr), andre langt vanskeligere.

Bortset fra revisors pris for at attestere aportindskud, så kan de fleste revisorer stifte selskabet uden advokat, og regn med ca 3.000 kr til den omkostning ud over aportindskud. Ring til et par revisorer og hør dem hvad de kan tilbyde dig. Revisor bør absolut også se på, om det er en skattefri virksomhedsomdannelse fra personlig virksomhed til ApS selskab han skal lave - 7

En sådan kan laves 1/1 til 30/6 på basis af regnskabet og betyder, at evt skat af fortjenesten i dit nuværende føres videre som forpligtelse i dit ApS (men det har ikke noget med aportindskud eller pris for det at gøre, det er selvstændigt punkt)

vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København SV
Tilmeldt 24. Jul 12
Indlæg ialt: 116
Fra  Mediaflex ApS Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie har faktisk skrevet præcis det jeg tænkte, og nej.. en advokat er ikke nødvendig.

Jeg ændrede min enkeltmandsvirksomhed til Aps i juli i år, og ringede til flere advokatselskaber som alle ønskede voldsomme priser. Til slut fandt jeg en advokat (ikke stats. aut) som ordnede alt i forhold til oprettelse af Aps, oprettelse af bestyrelse, 1. bestyrelsesmøde og så videre, og så videre..

Vi brugte 80.000 kroner til at opgradere virksomheden, men havde også flere værdier, som virksomheden efterfølgende skulle købe. Da vi lavede en skriftlig aftale med denne revisor om et fremtidigt samarbejde, ordnede han det med værdierne gratis for os. Hvis man har en kvittering, eller at det eksempelvis er en bil som Cookie skriver, så er det meget lidt bøvlet..

Skriv endelig hvis du løber ind i nogle udfordringer. Jeg har som skrevet lige været det igennem i juli, og jeg synes at der var utrolig mange nye ting jeg skulle lære og huske..

Held og lykke med det, og glædelig jul

P.S. Faktisk endte jeg med at finde min nye revisor via Agera, hvor jeg fik 3 tilbud og valgte det ene. 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

I og med at du har aktiver for mere end 80.000 kr. og formentlig har stiftet virksomheden fra scratch så taler vi umiddelbart en skattefri virksomhedsomdannelse. Det behøver du ikke en advokat til. Jeg laver selv flere skattefri virksomhedsomdannelser årligt men der skal laves en vurderingsberetning fra revisors side (og det er typisk også revisorerne og deres kunder jeg laver omdannelserne for. Men der er nogle værnsregler som skal iagtages, såvel i forhold til virksomhedsordningen hvis man har brugt den som i forhold til hvis man kun omdanner en ud af flere virksomheder. Det er også mere kompliceret når der er flere ejere. Det er der jeg kommer ind i billedet for udover at lave mange omdannelser har jeg også "repareret" mange omdannelser hvor det er gået skævt fordi revisor har forsøgt sig på egen hånd uden at have overblik over reglerne.

Ud fra det Betina skriver ville jeg jo tro at de også havde lavet en skattefri omdannelse for at undgå beskatning af de oparbejdede værdier i den personlige virksomhed men i og med at det er gennemført i juli så er det næppe tilfældet. Der må I næsten være kommet ud i at skulle lave et delårsregnskab for den personlige virksomhed  fordi det ikke er gennemført pr. 1. januar. Iøvrigt kræves der ikke en bestyrelse i et ApS men derfor kan man jo godt have det alligevel.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København SV
Tilmeldt 24. Jul 12
Indlæg ialt: 116
Fra  Mediaflex ApS Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Betina Hansen:
Til slut fandt jeg en advokat (ikke stats. aut) som ordnede alt i forhold til oprettelse af Aps

Det var selvfølgelig en revisor jeg fandt. Beklager at det gik lidt hurtigt 

Fra København SV
Tilmeldt 24. Jul 12
Indlæg ialt: 116
Fra  Mediaflex ApS Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne ApS:
Ud fra det Betina skriver ville jeg jo tro at de også havde lavet en skattefri omdannelse for at undgå beskatning af de oparbejdede værdier i den personlige virksomhed men i og med at det er gennemført i juli så er det næppe tilfældet. Der må I næsten være kommet ud i at skulle lave et delårsregnskab for den personlige virksomhed  fordi det ikke er gennemført pr. 1. januar. Iøvrigt kræves der ikke en bestyrelse i et ApS men derfor kan man jo godt have det alligevel.

Hvad der er lavet af regnskaber i forbindelse med opstarten har jeg ikke styr på. Vi blev anbefalet at vente til januar (mener jeg det var), da vi så kunne lave en skattefri omdannelse, men vi ønskede ikke at vente. Vi fik besked på at vi skulle have en direktør, og denne direktør skulle vælges på et bestyrelses/opstartsmøde. Vi har ikke sammensat en bestyrelse (i så fald er der i hvert fald kun 2 medlemmer - mig og den anden ejer) :)

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis I er blevet anbefalet at lave en skattefri omdannelse ( så kunne det måske tyde på at der bliver tale om noget avancebeskatning, i forbindelse med at den personlige virksomhed ophører. Det behøver så ikke at være tilfældet for et andet argument for omdanne skattefrit er at man herved kan undgå diskussion med SKAT om evt. goodwill for virksomheder der har eksisteret i længere tid. Nu nævnte du selv det med bestyrelse. I har vel formentlig bare oprettet selskabet med 2 direktører.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København SV
Tilmeldt 24. Jul 12
Indlæg ialt: 116
Fra  Mediaflex ApS Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne ApS:
I har vel formentlig bare oprettet selskabet med 2 direktører.  

Ikke engang. Det er en tredje person der er direktør. Dog har jeg fået ret godt overblik (fra min revisor) omkring hvilke udgifter der kommer hvornår osv, men tak for dine svar i hvert fald :)

(og beklager til trådstarter) 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)