"Jeg stiftede for et år siden MailPlatform.dk, fordi flere konsulentkunder synes der var et dårligt forhold mellem funktioner, kvalitet og den pris de betalte for deres nuværende løsning", fortæller Kim Østergaard. Blandt virksomhedens kunder er Blockbuster, BoConcept, Guldbageren, Kop & Kande, Mr. og Skoringen.
"Vi har på et lille år fået 400 kunder, så noget fortæller mig at konsulentkunderne ikke var alene med deres oplevelse". En udvikling som Kim Østergaard er meget ydmyg over.
"Hver dag fokuserer vi på de nye kunder, som har udvist os den tillid at ville betro os deres udsendelser, de skal have en super god oplevelse med en kompetent og indlevende opstartsrådgivning". Sådan kigger iværksætteren indefra på den virksomhed, der i dag sender over 100 millioner nyhedsbreve hver måned. En udvikling han ikke havde set komme dengang, der for bare 12 måneder siden, blev investeret mange penge i software, udvikling og servere.