Jeg var internetansvarlig hos thansen.dk i 1996 da vi begyndte udviklingen af shoppen som kom online en gang i 1997.
Dengang var der kun ganske få shops i Danmark, og de fleste var noget med der blev sendt en email til shopejeren med ordren og meget besværlig opdatering af varer osv.
Løsningen der blev lavet hos thansen, allerede dengang, var en asp-løsning på en sql-server database, hvor der kørte et lille sync-script, så ordrer røg direkte over i Concorde XAL.
Alle varer på hjemmesiden blev allerede dengang i 1997, oprettet i concorde XAL, og kom automatisk på hjemmesiden. Det betød at lagerstatus, priser m.m. blev opdateret automatisk.
Så vidt jeg ved var det den første store shop i Danmark, med alle disse funktioner, som f.eks. integration med bagvedliggende økonomisystem.
Udover det havde thansen også offentlig track & trace før postdanmark, og det var faktisk direktøren på thansen, Bent Jensen der opfandt det til web. Det var nemlig sådan at vi dagligt fik 3,5 tomme disketter med informationer omkring pakker, der vist skulle spille sammen med noget EDI, og de informationer blev brugt på thansens side, så kunderne kunne følge med i hvor langt pakkerne var.
Efterfølgende indførte postdanmark selv track & trace på deres egen hjemmeside, men det startede på thansen.dk, kun for thansens kunder.
Hvis du vil vide mere, så bare spørg. Jeg arbejdede med den løsning (sammen med flere andre) i næsten 6 år, og det var bestemt en interessant tid.