Hej Michael Tak for din feedback! Det er første gang vi har hørt det omkring navnet - men det er noget vi helt sikkert vil tage til efterretning Tak fordi du tog dig tiden til det. |
Lars Thomsen:Hej Karina,
Du må ikke opfatte nedenstående som et surt opstød, men som brugbar kritik.
1) Når jeg lander på jeres forside, slår det mig umiddelbart ikke, at det er en webshop, jeg lige er landet på(før jeg scroller ned og ser nogle produkter). Hvordan i kan ændre det, har jeg umiddelbart ikke lige nogen gode ideer til. Men jeg synes ikke det fremstår som en ret seriøs og professionel hjemmeside/webshop, og det afspejler sig af min mangel på tryghed, ved at være på siden.
2) Hvordan kommer man i kontakt med jer? - En god ide er at få lavet en kontaktformular.
3) Generelt er grafikken på siden ikke lige mig. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg vil dog alligevel anbefale, at du går på udkig efter et nyt logo.
4) Oversigten over slides, hvor man kan skifte mellem dem, er ikke sat ordentligt op tror jeg. I hvert fald passer tallene ikke med prikkerne. (vist på billedet herunder)
5) Jeg synes i skulle bytte om på det fokus der er på knappen "læs mere" og den lille knap med en kurv og et '+'. Jeg får mere lyst til at trykke på 'læs mere' end på den med at tilføje til kurv, hvilket ikke er optimalt.
6) Footeren kunne man også give et mere seriøst og professionelt udtryk.
7) Når jeg har tilføjet et dejligt produkt til kurven, så har jeg to muligheder - to knapper der kan trykkes på. "Kurv" og "Kasse". Når jeg trykker på "kurv" sker der simpelthen ingenting.
8) Fjern/deaktiver tomme kategorier.
9) Når jeg går ind i en af kategorierne og ser oversigten med jeres produkter, bliver jeg lidt forvirret.
Først og fremmest kan man se noget tekst under forstørrelsesglasset, som er skåret væk.
Jeg bliver lidt forvirret af de to billeder, da det for mig ikke fremgår helt tydeligt, hvad de betyder. Bevares, en kurv med et '+' på, kan jeg måske godt regne ud, men et forstørrelsesglas forbinder jeg med at få forstørret noget. Jeg ville måske erstatte de to billeder med to knapper. En "Læs mere" og en "Læg i kurv", hvor den sidstnævnte fremhæves med en lækker call-2-action knap.
Selve produktsiderne, altså når man er inde på et produkt og læser mere om det, kan jeg super godt lide! Lækkert med video og at man kan dele produktet på de sociale medier! :)
Jeg håber du kan bruge det til noget :)
Mvh.
Lars Thomsen
Hej Lars
Mange tak for dine indspark - de bliver ikke taget som sure maveopstød - det er virkelig god og brugbar feedback!
1) Det vil vi tage til efterretning, og se hvordan vi kan løse.
2) Som jeg har skrevet tidligere, så er det en dum "forglemmelse" af os - den skal selvfølgelig ind!
3) Det med logoet er vi kede af at høre - man skulle tro det var løgn, men det har faktisk taget lang tid at få det lavet "rigtigt" Er det fordi at logoet er for simpelt, eller bare direkte grimt?
4) Jeps - det er derfor det er rart folk kigger siden igennem - selvfølgelig skal tallene på plads!
5) Okay - det vil vi tage til os. Men vi tænker, at mange gerne vil læse om produktet inden, idet der tit er forskellige størrelser, farver, hundetyper mv. som skal "vælges" af kunden
6) Hvordan ville du gerne have footeren til at se ud? Er det fx bare en "lille" boks med navn og CVR, samt betalingskort eler lign.?
7) Det lyder mærkeligt - det må vi hellere få kigget på - den skulle gerne vise dig din indkøbskurv!
8) Som nævnt tidligere er det test kategorier, vi skal have taget produktbilleder i næste uge, og får der kategorier mv. endelig på plads.
9) Jeg har desværre siddet med Google Chrome for øjet, og ikke efter de sidste rettelser testet med Internet Explorer - jeg kan godt se hvad du mener! Vi vil desuden få kigget på nogle knapper - det var nok en bedre idé!
Og igen - MANGE tak for dine inputs!