Hej alle :)
Vi sælger hundeudstyr og har i den forbindelse lavet en aftale med den lokale kreds hvor vi selv træner at det vi sælger på stedet får kredsen 10% af. Dvs. at jeg fx. sælger noget til en i kredsen for 100 kr. og kredsen får så de 10 kroner.
Men hvordan skal jeg gøre det regnskabsmæssigt? De ønsker at få pengene overført via netbank og derfor er jeg jo nødt til at føre regnskab over det.
Skal jeg evt. lave det som sponsorat eller?
Håber i kan give gode råd ;)
Tak
Hilsen Michael |
Hej Michael,
Michael Overgaard:Dvs. at jeg fx. sælger noget til en i kredsen for 100 kr. og kredsen får så de 10 kroner.
Som jeg ser det, så er der vel tale om en form for sponsorat, da det er dig, og ikke køberen, som donerer pengene til kredsen. Spørgsmålet er så, om det er et sponsorat, som du kan opnå fradrag for.
Alternativt kan det betragtes som en provisionsaftale, hvor kredsen opnår 10% i provision af dit salg.
Michael Overgaard:Men hvordan skal jeg gøre det regnskabsmæssigt?
De ønsker at få pengene overført via netbank og derfor er jeg jo nødt til at føre regnskab over det.
Afhængigt af, hvordan det betragtes, så skal det håndteres forskelligt.
Hvis der er tale om et sponsorat, så skal det bogføres som en reklameomkostning, og du skal have en faktura fra kredsen på beløbet.
Hvis der er tale om en provisionsaftale, så skal du enten have en faktura fra kredsen, eller du kan udstede et afregningsbilag på beløbet, og udbetale penge på denne baggrund.
Jeg mener dog, at begge partner skal være momsregistreret, for at modellen med et afregningsbilag kan anvendes, og det gætter jeg på, at kredsen ikke er?