Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Betalt annoncering vs. betalt link

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Silkeborg
Tilmeldt 18. Dec 06
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Noget af det "hotteste" for tiden er at få bloggere til at skrive om ens produkter eller linke ind til ens butik, og betale dem en eller anden form for provision. Også kaldet Pay-per-post.

Men som mange for tiden slår på tromme for er dette ifølge forbrugerombudsmanden direkte i strid med markedsføringslovgivningen, med mindre der bliver skiltet med at det er betalt:

"Efter markedsføringslovens § 4 skal en reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Ellers er reklamen en såkaldt skjult reklame i strid med markedsføringslovens § 4."

Men hvad nu hvis man som annoncør ikke betaler for omtalen, men nærmere betaler for et link?

Forestil dig at man kører en kampagne, hvor man siger:
"Har du en blog eller et website kan du linke til os og tjene 100 kr.! Skriv om vores butik, om en oplevelse du har haft med butikken, eller lav en anmeldelse af vores produkter. Vi er ligeglade med om det du skriver er positivt eller negativt, så længe du bare laver et link enten til forsiden eller til et af vores produkter".

I og med at man ikke har kontrol over budskabet er der vel ikke tale om reklame?

Og når man direkte specificerer at det er linket man vil give penge for, og ikke teksten/"annoncen", så falder det vel ikke ind under markedsføringslovens afsnit om skjult reklame?

Fra 9560 Hadsund
Tilmeldt 28. Sep 05
Indlæg ialt: 1298
Fra  Conseo Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er et godt spørgsmål, jeg har selv tænkt på det.

Men jeg tror stadig der er tale om reklame, i og med at du betaler for et link, vil linket i dette tilfælde være "reklame" for din virksomhed.

Men jeg er ikke sikker, så jeg følger spændt denne tråd for at se hvad der ellers kommer af kommentarer.

Tilmeldt 29. Mar 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Det vil nok blive anset som en slags kreativ omgåelse af markedsføringsloven og "god markedsføringsskik" i stil med, når nogle medier tilbyder redaktionel omtale, hvis du køber en annonce hos dem.

 

På forbrug.dk fremgår det, at reklamer skal kunne identificeres og sådan som du fremlægger det i ovenstående indlæg, er der jo en klar kobling mellem "reklamen" og "den redaktionelle omtale" - forstået på den måde, at det ene forudsætter det andet.

 

Mvh.

Akk.


Fra Silkeborg
Tilmeldt 18. Dec 06
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Der hvor jeg ser et hul eller en mangel i det nævnte på Forbrug.dk, er en manglende definition på hvad man kan betragte som "reklame".
For hvis man på ingen facon forsøger at kontrollere selve budskabet, så kan der vel ikke være tale om reklamering? Eller kan der?
Hvis man nu siger til nogen: "Put et link til vores site et sted på jeres, og i får 500 kr. Vi er ligeglade med hvor". Falder det så ind i kategorien "skjult reklame"?
Hvad nu hvis belønningen ikke er økonomisk, men der nærmere er tale om link bytte (du linker til mig, jeg linker til dig)? Bør man så, ifølge loven, gøre opmærksom på at der er sket en eller anden form for udveksling af services i linket?
Fra 9560 Hadsund
Tilmeldt 28. Sep 05
Indlæg ialt: 1298
Fra  Conseo Skrevet kl. 17:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg tror desværre vi kan diskutere det her meget længe, og stadig ikke komme frem til om det nu er helt lovligt eller ej :)

Så det bedste vil nok være at ringe til deres hotline på forbrug.dk og snakke med dem, og efterfølgende komme med et referat af samtalen i denne tråd, da jeg ved der er mange der gerne vil have ren besked i disse sager om Pay per Post.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)