Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Facebook/Google Ads udgifter samt Paypal begyr

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Oct 12
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino :)

Jeg har sammen med en ven startet en lille webshop (endelig, vi har arbejdet på det siden Marts!). Vi er blevet cvr-registreret og skal jo derfor lave regnskab, hvilket jeg har nogle spørgsmål til. Når vi reklamerer på Facebook, så betaler vi vel moms af beløbet? Så vidt jeg kan se, bliver beløbet betalt til Irland, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal regne det ind i regnskabet. F.eks så har vi for nogle dage siden bestilt nogle flyers, hvor det er jo er nemt lige at regne momsen ud og ligge ind. Men jeg er ikke helt klar over hvordan jeg gør med Facebook. Er det dansk eller udenlandsk moms, jeg skal regne med? Spørgsmålet drejer sig egentlig også om Google Adwords, som vi også har benyttet. Jeg håber, der er nogen der kan svare mig på dette.

Et andet spørgsmål vedrører Paypal. Vi foretager vores kunders betaling igennem Paypal og af den grund, betaler vi et lille beløb for hver transaktion. Dette lille beløb (2-4 kr. eller noget) vil jeg høre jer, om man kan og skal regne med i regnskabet på en eller anden måde? Og i tilfælde, hvordan og som hvad?

Jeg håber der er nogen, der har lyst til at hjælpe os lidt. Vi er faldet over et program der hedder Billy's Billing, som jeg egentlig fornemmer er dejligt nemt at arbejde med. Og så er det heller ikke så dyrt.

Med venlig hilsen
Mathias og Levi

www.Onlime.dk

Tilmeldt 22. Oct 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 00:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Onlime:
Jeg har sammen med en ven startet en lille webshop (endelig, vi har arbejdet på det siden Marts!). Vi er blevet cvr-registreret og skal jo derfor lave regnskab, hvilket jeg har nogle spørgsmål til. Når vi reklamerer på Facebook, så betaler vi vel moms af beløbet? Så vidt jeg kan se, bliver beløbet betalt til Irland, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal regne det ind i regnskabet. F.eks så har vi for nogle dage siden bestilt nogle flyers, hvor det er jo er nemt lige at regne momsen ud og ligge ind. Men jeg er ikke helt klar over hvordan jeg gør med Facebook. Er det dansk eller udenlandsk moms, jeg skal regne med? Spørgsmålet drejer sig egentlig også om Google Adwords, som vi også har benyttet. Jeg håber, der er nogen der kan svare mig på dette.

Facebook/google:

Hvis jeres virksomhed er korrekt registreret hos FB/Google vil I blive opkrævet uden moms.

Varer/ydelser mellem virksomheder i EU samt øvrige lande er uden moms . (hovedregel)

Eftersom der ingen moms fremgår, skal det betales uden moms.

Ydelsesmoms v. udl. handel: (køb af ydelser i EU / 3. lande)

Der er dog noget som hedder ydelsesmoms, som I skal tænke på.

Herunder at der skal beregnes 25% af det købte og dette tilføjes i "købsmoms" samt i feltet for "Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt".

Dette vil ikke påvirke jeres momspåkrav, da beløbene udligner hinanden. Husk dog at tilføjelsen af beløbet til købsmoms forudsætter at din virksomhed har momspligtig aktivitet, som den købte ydelse vedrører.

HUSK RUBRIK A, hvis indenfor EU: (Irland er indenfor EU)

Nettobeløbet, dvs. det betalte beløb uden moms, skal angives i rubrik A. (ydelser)

"Rubrik A - ydelser. Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande"

Onlime:
Et andet spørgsmål vedrører Paypal. Vi foretager vores kunders betaling igennem Paypal og af den grund, betaler vi et lille beløb for hver transaktion. Dette lille beløb (2-4 kr. eller noget) vil jeg høre jer, om man kan og skal regne med i regnskabet på en eller anden måde? Og i tilfælde, hvordan og som hvad?

Ja, beløbet fratrækker du som en direkte udgift ifbm. din virksomhedsdrift. (i opgørelsen af dit skattepligtige resultat)

----

Held og lykke

Tilmeldt 18. Oct 12
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 13:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar. 

Så det betyder, at når vi sælger et produkt for 29 kr til en kunde, så ser regnskabet således ud:

25,41 kr. noteres som momspligtig indtægt

3,59 kr. noteres som almindelig udgift (uden moms)

Er det korrekt forstået?

Indtil videre har jeg selv lagt ud for betalingerne af Google Adwords kan jeg se. Er det bare fint eller kan jeg regne det med i min bogføring?

Endnu en gang tak for svar. Det er dejligt med lidt hjælp til at komme igang :)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)