Hvordan gør vi Danmarks uddannelser mere iværksættervenlige?

Ville gerne give Jer mine inputs, men vil ikke tvinge 9 af mine facebook venner til deltage for at vi kan uddybe ideerne (vil faktisk slet ikke dele det med dem, de får fb spam nok som det er)... Så nu får du mine ideer her:

Lav et uddannelsessystem som hylder forsøg og ideer, og som belønner de studerende selvom de fejler.

Glem pensum og lad de studerende arbejde med entreprenørskab hvor målet er et produkt eller en god ide, og ikke at det hele skal presset ned i pensum. På handelsskole og pædagogseminarium har jeg oplevet at man som afslutning på et entreprenørskabsforløb laver en fremlæggelse for et proffesionspanel bestående af iværksættere som kommer med konkrete inputs til hvordan ideen kan videreudvikles og evt laves til en forretning, på universitetet har jeg set hvordan lignende forløb er sluttet i en eksamen hvor de studerende høres i pensum i forhold til deres produkt... Hvilken model skaber mon mest lyst til iværksætteri?

Giv folk mulighed for at lave noget de brænder for, eller at finde det de brænder for, og giv dem derefter muligheden for at blive iværksættere... Som jeg har læst i en eller anden bog: "Hvis du vil have folk til at bygge et skib skal du ikke lærer dem om brædder, søm og skruer, men vække deres lyst til havet". (sådan ca citat efter en glemt kilde)... Her synes jeg for alvor mange skoler fejler... entreprenørskabsundervisningen har en tendens til at fokuserer på teknikker og ikke på at finde kernen i det som den studerende brænder for. Skal vi skabe flere iværksættere kræver det i mine øjne at vi giver de studerende mulighed for at gå egne veje allerede på studiet (et godt eksempel på dette ser jeg på pædagogstudiet hvor der lægges mere vægt på at de studerende brænder for deres job, og opgaverne ikke er gennemgang af pensum, men fordybelse i interesseområder indenfor faget. Dette giver masser af mulighed for at udvikle sig, og få lysten til at gøre en forskel).

Få praksis med ind i undervisningen, og indrøm at teori kun er teori, og ikke altid holder. På universitet har jeg mødt kassetænkning så stram at jeg efter 8 måneder fik nok, da jeg senere gennemgik en masse af de samme teorier på handelsskolen havde jeg det som en fisk i vandet... Her værdsatte underviserne at man læste erhvervssektionen i avisen og kunne koble teori og praksis. På Uni førte den slags primært til problemer fordi praksis ikke altid passede på teorien...

Glem den store hyldest af ideer. Fra universitetsstuderende hører jeg alt for tit at den rigtige ide er millioner værd, at de bare skal lave en app så er de millionærer eller at de bare skal have et patent... Det er som om der fokuseres så hårdt på at selve ideen er guld værd at det overses at ideen kun er 10% af succes, de sidste 90% er udførsel. Blinkenslageren som laver det samme som tusinder før ham, men gør det med den rigtige udførsel vil kunne leve af det han gør, selvom det hverken er nyt eller en unik ide. Den studerende med den unikke ide som er patenteret og tror han er i mål vil oftest fejle...

Og prøv så at hoppe ind på thorborg.tv og se hans indslag om folkeskolen (du må kunne søge på det). Det indeholder masser af guldkorn...

Det var lige mine inputs ud fra mine erfaringer med Markedsføringsøkonom, HA Jur. og pædagogstudiet, samt et semester sammen med blandede ingeniørstuderende...

Jeg kan kun sige at ud fra hvad jeg har set, hørt og oplevet forstår jeg godt hvis universitet ikke er det sted der udklækkes flest iværksættere.

PS. Hvorfor hører jeg aldrig Amino nævnt når skoler snakker om iværksætteri og innovation? Det er som om at lærerne slet ikke kender til iværksættermiljøet eller hvor de studerende kan få hjælp...

Puuuh, jeg må vist hellere stoppe her... Inden det bliver alt for langt...