Jeg synes faktisk at siden er én af de bedre af de dropshipping ur-shops, der er dukket op på markedet den senere tid.
Her er nogle ting, som jeg tror I vil få udfordringer med:
- Størstedelen af Jeres ure er digital ure. Folk vil vide hvad de kan. Det er ikke nok bare at skrive, at de er fede etc. Så for at få salget, skal kunden enten være ligeglad med hvad det kan, eller finde detaljerne på en anden shop, og så derefter gå tilbage til Jer. Disse zig-zag kunder eksisterer, men det er kun prisjagerne der gider dette. Dvs I SKAL være billigst.
- I vil få spørgsmål I ikke kan svare på, da I ikke har urene på lager. I kan sikkert finde informationen andet steds, men det bliver hurtigt noget bøvl for Jer at skrive frem og tilbage. Få 1 eksemplar bestilt hjem på lager, så snart I har økonomisk mulighed for det. Det vil hjælpe Jer meget.
- I skal nok ta' et gamble med nogle mærker som ikke findes i andre danske shops. Alt hvad I har, findes en del andre steder. I får som sagt nok kun salget, hvis I får kundens interesse først og/eller er billigst (begge dele koster penge).
Men jeg kan godt lide designet, og det viser gejst at I har valgt at skrive egne produktbeskrivelser. Det skal I ha' ros for. Beslutter I Jer for at få flere detaljer om urene, så vær sikker på, at teksten og billederne er originale.
Held og lykke :)