Jeg er typen, som har en masse idéer flyvende rundt konstant. Jeg brænder uden tvivl for mine egne projekter, og det er her jeg finder min passion. Dog synes jeg simpelthen, at jeg vil alt for mange ting - og det stresser mig faktisk vanvittigt meget. Jeg er nu 24 år gammel, og havde egentlig troet, at jeg ville være nået længere på nuværende tidspunkt, og have haft en uddannelse. Men jeg kan simpelthen ikke beskæftige mig med noget jeg ikke brænder for, og ærlig talt, så er jeg selvlært i mine kompetencer, og derfor finder jeg ofte niveauet på diverse uddannelser relativt lavt - og det er ikke for at lyde arrogant. Jeg har iværksætter-genet, helt sikkert, og jeg har det bedst når jeg arbejder på mine egne projekter. Dog har jeg svært ved at pejle mig ind på, hvad pokker jeg skal gå all in på. Skal jeg gøre det hele eller vælge en ting af gangen? Hvis det stod til mig, så brugte jeg alt min tid på mine projekter. Tør man satse på sin passion, og bare sikre sig økonomisk ved siden af, så alt ens tid kan bruges på det man egentlig brænder for? Er lange uddannelser egentlig noget for mig? Er man doven når man ikke kan finde gejsten i andet end ens egne projekter? Hold da op et mandags-dilemma. Nogle der kender følelsen? |
Du lader til at føle, at man bør have en uddannelse og have fundet sin rette hylde som 24-årig. Det bør man måske også, men det er bare ikke en reel mulighed for dig at tage en uddannelse, så det skal du starte med at slå helt ud af hovedet.
Hvad angår dine egne projekter er det en god ide at fokusere på noget, der kan betale regningerne, og så bruge den overskydende tid på andre projekter, du brænder mere for.
Med tiden finder du så forhåbentlig ud af, at det primære projekt kan gøres sjovere og mere profitabelt, eller at et af sideprojekterne har så meget potentiale, at det er værd at satse hårdere på.