Jeg havde kommet til at smide dette indlæg et forkert sted. Så derfor skriver jeg det "også" her. Jeg er igang med et større projekt, samt stiftelse af et ApS selskab. Vi er 2 mand som vil blive ejere af selskabet, samt have en 50/50 deling i det. Er der nogen som har nogle kontraktkladder liggende, som vi kan bruge, så vi er sikker på at få alle de vigtige ting med. Vi er allesammen enig om at vi skal have alt det "juridiske" i orden, i tilfælde af at det værste skulle ske engang. Er der også nogen som kan remse op hvad man skal have med i sådan en kontrakt. Håber at der er nogle som kan hjælpe. Vi har allerede kontakt til en Advokat, som skal find-læse det hele, men vi ville gerne kunne lave en så fyldestgørende kontrakt inden, samt have alle de formelle ting i kontrakten i orden, så vi kan spare nogle penge, da advokat regninger kan være i den gode ende :)
|
Hej Danny.
I skal særligt have udarbejdet en ejeraftale, som er en aftale mellem kapitalejerne.
Derudover skal I have udarbejdet vedtægter samt stiftelsesdokument i forbindelse med stiftelsen. Endvidere skal I have udarbejdet et gældsbrev, såfremt det nystiftede danske datterselskab yder et lån til selskabet, hvilket jeg formoder når du skriver at I er to mænd med en 50/50 deling.
Jeg vil ikke anbefale at I selv laver ejeraftalen. Oftest viser det sig at være dyrere hvis I kommer med et udkast til en ejeraftale, og advokaten efterfølgende skal gennemlæse det og i øvrigt fremkomme med kommentarer.