Hej Aminoer,
Jeg kunne ikke umiddelbart finde et lignede indlæg om dette, så prøver her.
Jeg står med den udfordring at skulle starte en webside portal, hvor der kræves "købere og sælgere" - så at sige.
Dvs. i stil med Den blå avis, hvor jeg har 2 type brugere, en sælger og en køber.
Websiden er færdig, men nu skal jeg have markedsført den, og det giver nogle udfordringer,
da markedsføringen til sælgere og købere, er forskellige.
- Hvis jeg markedsfører til købere, og de ser siden uden sælgere, er der intet til salg og siden forlades igen - med et useriøst image.
- Hvis jeg markedsfører til sælgere og de sætter "ting" til salg på siden, er der ingen købere og de opgiver at bruge siden - med et useriøst image.
Så selvfølgelig er kunsten, at få det til at vokse langsomt, i balanceret grad, og alligevel med en del brugere på i starten for at bevare alles interesse.
Men her kommer så mit spørgsmål:
Findes der nogle gode ressourcer/råd/tip/artikler til hvordan man starter denne type websider?
- Jeg kan umulig være den første der står med dette problem, da hjemmesider som: Lejebolig.dk, Just-eat.dk, DBA.dk osv, jo må være startet et sted? :)
Venlig hilsen Mikkel.