Manglende støtte blandt familie/venner

Hej med Jer kloge Aminoer!

Jeg har brug for et råd fra jer!

De sidste små 3 måneder har jeg kørt en sidegeshæft fra mit gode fuldtidsjob hvor jeg sælger fodboldmål i træ, bygger dem i kælderen hvor jeg har adgang til værksted og sælger dem på dba.dk ( er igang med at lave website) problemet er at jeg har for lidt plads i kælderen og føler det er tid til nye lokaler, som jeg får om 14 dage, 80m2, for 2000,- i Nordsjælland, det er bare billigt!

Problemet er så, når jeg fortæller mine bedste venner/nær familie om det (er selv ret begejstret) da det lidt er et stort skridt er svaret: uhh, det var da noget af et sats, kan det virkelig betale sig?? Hvad med dit fuldtidsarbejde, hva hvis det går galt osv osv. I Kender det nok godt! De er nervøse på ens vegne og ønsker en det bedste, blablabla..

Men sådan er det altid når jeg sætter lidt blus på, og prøver at gå veje venner/familie ikke går (alle lønmodtagere) De forstår ikke passionen som iværksætter og hvor gerne man vil det og hvor spændende det er.

Jeg synes det er træls at de altid er skæptiske, lige skal pointere det ene og det andet og ikke bare være glade på mine vegne (det er jo ikke den dybe tallerken, tingene lykkedes jo typisk bare for mig fordi jeg vil dem). Man kommer også til punkter hvor man til sidst ikke gider fortælle hvad man roder med, fordi man kender deres svar!

I ved nok hvor jeg vil hen. Hvordan takler i selv de tilbagemeldinger I får fra nære og GOD familie/venner, jeg mangler begejstring og skulderklup fra dem af og til..

Tak fordi du gad læse med, giv dig input hvis du har et!

- Simon Paulsen

sssp,

Forestil dig at et af dine familiemedlemmer, eller en af dine venner, kommer til dig og fortæller dig at han vil være professionel golfspiller, og vil satse penge på udstyr og nogle dyre lektioner. Hvad ville du sige til vedkommende?

For langt de fleste, er det at blive selvstændig, ligeså urealistisk, eller uforståeligt, som at blive professionel sportsudøver.

Jeg opgav hurtigt at snakke iværksætteri med familie og de fleste venner, og snakkede istedet om det med ligesindede. Det giver mere rent fagligt, og større opbakning og motivation. Der er nok andet at tale med familie og venner om.

Når sportsvognen holder i indkørslen, skal familie og venner nok komme og spørge til firmaet ;-)

Mvh Carsten

Hej sssp :)

Modsat Carsten - så forventer jeg ikke en sportsvogn i indkørslen heh.

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om at det nok skal gå for dig, brænder man for noget skal man nok få det ud i livet. 

Mange af mine projekter er blevet betvivlet af alle, endda min kone - det er for mig motivation nok til at presse igennem og få det til at blive til noget, "I'll show them" :)

1 af 5 skibe man sætter i vandet sejler, resten synker - det skal man så også lige tænke over, men jo bedre du bliver til at være iværksætter - jo bedre kan dine skibe sejle - eller også bliver man bare bedre til at sætte dem i vandet så de ikke falder igennem vandoverfladen med det samme :)

Alt iværksætteri er en process.
en process som ingen andre forstår end dem der selv har prøvet det.

det at brænde for noget så meget at man blive nød til at prøve det af. men det stadie er du jo kommet over, du har bygget "Prototyen" du har solgt dit produkt til andre, du ved nu hvad du kan tjæne på dit produkt, og dermed er du blevet klar på næste skridt.

det er kun dig der kan vurdere om det du laver kan hænge sammen, men ok sammen med et fuldtids arbejde kan det meste lade sig gøre, så længe det "kun" er tid man mister er det jo en lille risiko man løber.

så ignorer du bare dem der ikke forstår dig og dit projekt, og for gud skyld ignorer "jamen det er da der mange der laver" det er den dummeste kommentar ever. man skal bare gøre det bedere ;)

Jeg vil ønske dig alt mulig vind i sejlende, og håber du får en god side virksomhed ud af det som bliver til det du ønsker ! :)

/Jacob Ipsen

Vend det om og brug det som ekstra motivation til at "Du skal nok vise dem".

Da jeg startede ud i 1999 og sagde at jeg ville leve at min webshop sagde mine forældre også at det var umuligt. Jeg skulle bare forsætte med at læse jura og blive advokat, så vil jeg kunne tjene mange penge.

Nogle få år senere droppede jeg ud af jura studiet selvom jeg faktisk kun manglede få fag fra at være helt færdig da jeg allerede der tjente mere end jeg ville kunne som advokat, og arbejdede mindre. Min mor var ret ked af det da hun synes at det lød meget bedre at sige til veninderne at hendes søn var advokat, hun havde ikke lige drømt om at hun skulle sige han var selvstændig.

I dag griner vi tit af at de ikke troede på at der kunne være nok penge i det til at leve af det, og de var hurtige til at få taget billeder af dem selv i min sportsvogn da den holdt i indkørslen. Nu er de rigtig stolte over det og støtter mig 100% - Da jeg sagde at jeg ville bygge lageret 3 gange så stort sagde de "Det er sgu super at det går så godt for dig, tror du ikke snart du skal købe grunden ved siden af hvis du bliver ved med at ekspandere".

Jeg får stadig det sædvanlige spørgsmål når folk spørger hvad jeg laver og jeg svarer - jeg er selvstændig med webshop. "Kan du virkelig leve af det????"