Så der er altså ikke lige nogen nem måde at gøre det på...
Jo, den nemme måde er, at gøre som Jacob Becker foreslår.
Er helt enig med Esben i hans betragtninger... SKAT vil måske endda (højst sandsynligt) beskatte dig for MULIGHEDEN for at bruge din firmacykel privat, også selvom du slet ikke bruger din firmacykel privat.
Beskatning af eksempelvis fri bil eller fri sommerbolig, er jo netop baseret på muligheden for, at du bruger aktivet privat, og ikke om du rent faktisk bruger det privat.
Bor du imidlertid så langt fra din virksomhed, at du er afhængig af bil dagligt, og ikke kan cykle frem og tilbage imellem bolig og firma, så kan du måske forsvare, at din cykel udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og dermed slippe for beskatning.
Under alle omstændigheder ville jeg anbefale dig at få et bindende svar fra SKAT, inden du køber en cykel i firmaet, da det ellers kan gå hen og blive en rigtig dyr cykel, hvis SKAT på et tidspunkt finder ud af, at du pludselig skal beskattes af muligheden for, at du har haft fri cykel stillet til din rådighed privat.