Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flere domæner peger til éet sted - hvordan undgår jeg DC?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 16. Feb 12
Indlæg ialt: 447
Fra  Kammersgaard Development Skrevet kl. 08:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Godmorgen Amino,

Jeg har i andre, snart gamle tråde læst mig frem til, at hvis jeg har en hjemmeside der hedder: www.mitdomæne.dk

På min hjemmeside beskæftiger jeg mig med flere forskellige ting - og lad os bare sige at jeg blandt andet også er hestehvisker!

Hvis jeg på Google søger efter hestehvisker, ja så kan jeg slet ikke finde mig selv i de første 5-10 sider. Selvom det egentlig er noget af det jeg gerne vil findes på!

Jeg har så overvejet at købe domænet www.hestehvisker.dk (af SEO-formål) - og sætte denne til at 301-redirecte til www.mitdomæne.dk, som jeg har læst i andre tråde at man skal (der hvor jeg læste om en 301-redirect, var i en tråd om en som skiftede domæne helt..)

I gamle tråde fra 2006/2007 har jeg læst, at det vil gøre mere skade end gavn. Er det stadig sådan i 2012 - og har dette nogen effekt overhovedet på søgemaskinerne - eller er det bare duplicate content?

Vil jeg kunne blive fundet nemmere når folk nu søger efter hestehvisker, fordi jeg ejer domænet www.hestehvisker.dk (måske endda komme forrest?) - eller skal jeg stadig som dengang hellere fokusere på at linkbuilde med ankeret 'hestehvisker'?

Alternativt, hvis jeg i stedet opretter en landingside på www.hestehvisker.dk som siger: "Leder du efter Danmarks bedste hestehvisker? Så synes jeg du skal tage et smut forbi www.mitdomæne.dk, hvor du kan finde meget mere information om mine ydelser!" - eller vil Google svinge pisken over mig, hvis jeg gør sådan?

På forhånd tak!

Kasper.

Fra Esbjerg
Tilmeldt 28. Jan 10
Indlæg ialt: 65
Fra  Webitall ApS Skrevet kl. 08:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Kasper

Hvis du tager et domæne uden nogen form for indhold og aktivitet og 301-redirecter til dit hoveddomæne, vil dette ikke have nogen form for effekt. Du vil ikke få problemer med duplicate content, men du vil heller ikke få nogen linkbuildingeffekt af pegningen, da domænet er tomt. Hvis du bruger domænet som landingpage, skal du jo have lavet noget godt indhold til den side - hvorfor så ikke lægge det indhold på den side, du rent faktisk gerne vil have fundet på søgemaskinerne?

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 08:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

DC content er ens indhold der bliver vist på flere forskellige URLs. At lave en 301 redirect skaber på ingen måde DC content da der jo netop ikke kommer til at ligge ens indhold på flere URL´er da der er lavet redirect, så indholdet ikke vises på den ene URL.

Omkring SEO´en hjælper det absolut intet at købe et domæne og redirecte, hvis meningen er at komme op på det ord du redirecter.

Du skal i gang med ganske ordinær SEO, dvs se på dine sidetitler, sidestruktur, backlinks osv.

I øvrigt skal du ikke bare linkbuilde med den ankertekst du vil op på, det er noget man gjorde for en del år tilbage, men det har gradvist virket dårligere, og kan decideret skade hvis du sidder og linkbuilder så ensidigt.

Dit sidste forslag om at lave en landingpage på et andet domæne kan være ok, men hvad er grunden til du ikke bare gør det på dit eget domæne?

Fra København
Tilmeldt 16. Feb 12
Indlæg ialt: 447
Fra  Kammersgaard Development Skrevet kl. 08:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakob og Thomas - tak for svarene!

Okay, så er den ligesom skudt ned! Jeg havde simpelthen bare for øje, at hvis folk så søgte efter hestehvisker, og at jeg ejede hestehvisker.dk, ja så ville den komme højt op i søgeresultaterne, da keywordet indgik i URL'en.

Men det lyder ikke til det er tilfældet - så skulle det, som I skriver, være fordi at jeg vil have min primære hjemmeside på hestehvisker.dk i stedet for firmanavnet.

Jeg kan se I begge har spurgt til, hvorfor jeg ikke bare gør det på mit eget domæne, i stedet for at have en landingpage, og svaret er simpelthen bare at jeg ikke aner hvor det skal placeres! Siden som den er lavet lige nu, er forholdsvis lang - og hvis jeg skal til at flette mere content ind, så vil det næsten blive mere rodet end hvad godt er.

Jeg kan selvfølgelig forsøge at omskrive den allerede eksisterende tekst, sådan at de ord jeg gerne vil findes mere på, får en højere densitet.

Men igen, tak for svarene! Jeg tror jeg skal gå efter at få flettet de søgeord jeg vil findes på, ind i teksten på mitdomæne.dk

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 08:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Kasper:
Siden som den er lavet lige nu, er forholdsvis lang - og hvis jeg skal til at flette mere content ind, så vil det næsten blive mere rodet end hvad godt er.

Vil det sige du har alt content på din forside og ikke kan oprette nye undersider? Hvis ja, er det vist på tide du får dig et CMS så du kan arbejde med din side.

Din ide om at flette søgeord ind i teksten er i mange tilfælde ikke nogen god ide. Du får en meget lang side uden fokus og det er bedre at oprette en underside hvor du laver en rigtig god tekst om det emne du gerne vil op på.

Har du styr på sidetitler og meta descriptions? Det er vigtigt at få de to udfyldt hvis du opretter en ny side (eller arbejder med den eksisterende).

Fra København
Tilmeldt 16. Feb 12
Indlæg ialt: 447
Fra  Kammersgaard Development Skrevet kl. 09:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Thomas - jeg har prøvet at invitere dig til netværk, så jeg nemmere kan finde dig på chatten (du gemmer dig, gør du!)

Jeg har allerede Wordpress installeret, men jeg synes lige du skal se hvad det er jeg arbejder med - det giver mere mening.

Sidetitler, META (af enhver art) - er ikke lagt op endnu, men siden er heller ikke 'live'. Al data er klar, men skal bare proppes ind :)

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 10:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kasper:

Thomas - jeg har prøvet at invitere dig til netværk, så jeg nemmere kan finde dig på chatten (du gemmer dig, gør du!)

Jeg har allerede Wordpress installeret, men jeg synes lige du skal se hvad det er jeg arbejder med - det giver mere mening.

Sidetitler, META (af enhver art) - er ikke lagt op endnu, men siden er heller ikke 'live'. Al data er klar, men skal bare proppes ind :)

Så lykkes det, tak for snakken Smile. Jeg håber de specifikke råd kunne bruges, og jeg håber de lige genovervejer strategien omkring SEO og sidestruktur.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)