Hej alle, Jeg har tidligere været inde og beskrive min ide på Amino og kort fortalt handler den om, at samle et hel markeds sortiment på vores hjemmeside, så forbrugeren kan skaffe sig bedre overblik over hvad der er tilgængeligt. Vi vil gøre det gratis for forbrugeren og butikkerne, at benytte vores side, men vil derimod tage betaling fra butikkerne, når vi har skabt en direkte henvisning og reelt salg fra forbrugeren. Vores største hurdle ved dette projekt vil uden tvivl være, at overbevise butikkerne om, at dette vil være en god forretning for dem. Da dette i teorien skærper konkurrencen mellem butikkerne, da forbrugerne direkte vil kunne se butikkernes sortiment målt op mod hinanden, vil dette koncept måske være en større fordel for de mindre webshops. Til gengæld vil de større butikker "fylde mere" på siden, da de som regel vil kunne tilbyde større sortimenter og flere tilbud. Min bekymring er lidt, hvordan overtaler man bedst kunder omkring et forholdsvis nyt projekt? Nævner man kun fordelene, eller bør mindre ulemper også oplyses, for at øge professionalismen og for at vise, at man rent faktisk har tænkt på det hele? Håber jeres erfaringer munder ud i gode råd :-) Mvh Piilgard |
Nu udsendte jeg den halvsent igår aftes, så måske nogen idag har en kommentar eller to? :-)