Jeg skal til møde med en potentiel kunde, der forhåbentlig vil hyre mig til løbende freelance-opgaver. Bør jeg lave et aftale-dokument, der sikrer mig mine egne rettigheder? Eller evt. et aftale-dokument, der indbyrdes sikrer både kundens og mine rettigheder? Hvilke rettigheder bør jeg sikre mig? Jeg har ledt efter en skabelon til førstnævnte, men kan kun finde en skabelon, der sikrer kunden sine rettigheder ved indgåelse af aftale med en freelancer. Håber I kan hjælpe. Mvh. Rikke (Indretningsarkitekt) |
Hej Rikke,
Hos Danske Ark kan du hente aftaleskabeloner for rådgivning og design, der er også adgang til ABR89, som omfatter alm arkitektarbejde (jeg mener også at der er noget om indretning). De burde kunne bruges som udgangspunkt.
Der er givetvis også et forsikringsspørgsmål, som er væsentligt at få afklaret. Særligt i forholdet med ansvar er det væsentligt at få ABR89 ind i aftalen, i det den begrænser din ansvarsperiode væsentligt.
Hvis du er medlem af Arkitektforbundet tilbyder de også lidt gratis rådgivning i aftaleforhold m.m.
mvh
Noel
(arkitekt)