Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

opsagt i prøveperioden

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. May 12
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej med jer,

Jeg er lidt i tvivl om jeg skal nævne i mit CV og til jobsamtalerne, at jeg blev opsagt i en prøveperiode i mit sidste job.

Kortsagt havde jeg arbejdet med indkøb i knap 3 år i et mellemstort firma (firma A) i Aarhus indtil d.31.01.
D.01.02 startede jeg i en ny stilling i logistics afd. i en C20 virksomhed (firma B) i Kbh,  men det gik desværre ikke så godt, og jeg blev opsagt efter 2½ måneders ansættelse.  Begge to ansættelse var på fuldtid.  Firma B i Kbh mener ikke, at jeg har erfaringer nok i logistics og kunderne mener at jeg laver en del fejl, og kemien i teamet var heller ikke god nok.  Ved afskedigelse fik jeg løn med en måneds opsigelse + 1 ekstra måneds løn som trøstelse.

Nu skal jeg søge nyt job,primærk i min gamle fag indkøb, og jeg vil derfor meget gerne høre jeres mening :

1) om det er ok at jeg nævner min sidste meget korte ansættelse hos firma B i mit CV, hvor jeg ærligt
fortæller at jeg selv synes at jeg mangler erfaringer i logistics, hvilket var årsagen til at
jeg blev fyret. Da firma B er et stort firma, synes jeg at jeg skal nævne det i CV'et.

Hvis jeg ikke nævner dette job i mit CV'et, vil det lyde mærkeligt at jeg pludseligt stoppede
på mit arbejde i firma A i Aarhus og flyttede til Kbh for at være ledig.

Som arbejdsgivere og interviewere, hvad synes I hvis I så denne 2½ måneders ansættelse i ens CV? 


2) mht. kompensationen fra firma B's opsigelseskontrakt, synes en af mine venner at jeg skulle
have krævet endnu en måneds løn, d.v.s. en måneds opsigelse + 2 ekstra måneds løn, da jeg havde
opsagt min tidligere stilling i firma A med 3 års anciennitet (ifølge fundtionærloven kan man få
3 måneders opsigelse, hvis man er fyret fra et firma, hvor man har arbejdet i 3 år). Men jeg
mener ikke at jeg har bidraget så meget i firma B, hvor jeg kun har været i 2½ måneder, så
deres bud var fin nok, og jeg er ret tilfreds med det.   Har I opleveret nogen lignende sager?


På forhånd tak for jeres gode råd.


Mvh

Victor B.
Tilmeldt 25. May 06
Indlæg ialt: 1020
Fra  Payday A/S Skrevet kl. 23:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Victor,

For at tage det sidste først, så synes jeg, du er blevet umådeligt flot behandlet med en ekstra måneds løn udover det, som du retmæssigt havde krav på.  Du kan ikke blande anciennitet fra et tidligere ansættelsesforhold ind i billedet hos en ny arbejdsgiver. Fortæl din ven at man ikke kommer langt med 'krævementaliteten' i et sådant forhold!!

Med hensyn til dit CV, så handler det i første omgang at komme til samtale. Når jeg sidder med ansøgninger, så er jeg ikke helt glad, hvis jeg sidder og skal gætte på årsager - og det kan være rigtig svært kortfattet at forklare årsagen. Hvis du kan undgå at tage det med i CV'et, så ville jeg anbefale det. Men jeg ville også være ærlig til en eventuel samtale, og så fortælle det på det tidspunkt.

Jeg har netop siddet og gennemgået omkring 100 ansøgninger til en ledig stilling. En af de ting som jeg havde kunnet ønske mig, var, at der ikke var så mange vedhæftede filer i mailen. Det er virkelig tidskrævende at åbne og lukke mange dokumenter. Et ønske scenarie for mig ville have været at ansøgning og CV var i ét og samme dokument. Og et yderligere plus ville være et kortfattet resumé i selve mailen. Det - som jeg ved næste gennemlæsning - hurtigt kunne overskue - og som ville få mig til at erindre ansøgningen.

Sørg også for, at telefonnummer og mailadresse er nemt at finde. Jeg har på ca. 90% af ansøgningerne skulle åbne flere dokumenter for at finde et telefonnummer!!!

Held og lykke med jobsøgningen.

 

 

 

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)