Hej, Jeg har det seneste halve års tid arbejdet på et IT-projekt i min fritid. Nu har jeg endelig besluttet mig for at det for alvor skal føres ud i livet og derfor søger jeg partnere, som kan medvirke til at virksomheden bliver den success, som den har potentiale til. Da jeg mangler kompetencer indenfor marketing og design søger jeg en marketingsekspert og en designer. Jeg har sat en grundlæggende teknisk struktur for systemet op, men det egentlige indhold vil du få fuldstændig indflydelse på og du vil naturligvis blive medejer af virksomheden på lige fod med øvrige teammedlemmer. Lidt om konceptet Kort ridset op er der tale om en business-to-business-service. Virksomheder kan anvende en webapplikation til at nå ud til deres kunder via af en mobilapplikation, bygget op over et hidtil uset koncept (jeg har ikke kunnet finde noget lignende). Mobilapplikationen er naturligvis tilgængelig på de hyppigst anvendte mobilplatforme. Servicen kan i flere henseender erstatte papirpublikationer og for mange virksomheder vil den endda kunne erstatte udvikling af egen mobilapplikation. Endvidere er der tale om en service som kan bruges af mange typer virksomheder, så målgruppen og det internationale potentiale er store. Alle som jeg har talt med om konceptet har give positive tilbagemeldinger. Yderligere information vil naturligvis blive givet til potentielle teammedlemmer. Selve indholdet i konceptet er fuldstændigt åbent og alle i teamet vil have fuld indflydelse på det endelige koncept. Hvem er du? Du har besluttet dig for at kaste dig ud i livet som iværksætter og er villig til at smide alt hvad du har i hænderne og vil knokle for at nå målet. Marketingsekspert Du har forståelse for processen at starte en virksomhed op samt udvikling af forretningsplaner. Du har stor viden indenfor IT-marketing og -branding og du har stort kendskab til anvendte forretningsmodeller i IT-branchen. Som teammedlem vil dine primære opgaver være at stå i spidsen for udviklingen af virksomhedens forretningsplan samt at skabe kontakten til samarbejdspartnere/kunder. Det vil også være dig der styrer virksomhedens forretningsstrategi og branding. Designer Du er usabilityfanatiker. Du vægter brugervenlighed og intuitivitet langt højere end fancy bling bling. Det vil være et kæmpe plus, hvis du har erfaring med webdesign og har kendskab til HTML, javascript/jquery og css, men intet krav. Hvilken software du anvender er op til dig. Som teammedlem vil dine primære opgaver være at udvikle designs til både webapplikationen samt mobilapplikationen. Du vil også spille en stor rolle i udviklingen af strukturen, så flowet bliver så intuitivt som muligt. Lidt om mig Jeg er 32 år og bor i København. Jeg er computernørd på den gode måde og har programmeret de sidste 15 år. Jeg har godt styr på opsætning af servere (linuxbaserede) og alt andet backendrelateret. Endvidere har jeg også ok styr på HTML, javascript og css. Jeg er stålsat på at føre dette projekt (hvordan det end kommer til at se ud) ud i livet og jeg er villig til at smide alt hvad jeg har i hænderne for at opnå dette. Foreløbig strategi Min plan for selve udviklingen er at vi i det nydannede team bliver enige om konceptet og forretningsmodellen bag virksomheden. Herefter fremstiller vi en forretningsplan og prototype, som vil få business angels og kapitalfonde til at spærre øjnene op. Med disse elementer i hånden går vi igang med at rejse kapital til den egentlige udvikling af systemet. Imens vi udvikler betaversionen finder vi forretningspartnere/kunder, som kan have interesse i at anvende vores service. Når vi har en gennemtestet betaversion klar ruller vi det hele ud i samarbejde med vores forretningspartnere/kunder. Dette er som sagt kun et bud fra min side og det vil naturligvis 100% være teamets afgørelse. Jeg håber dette har vækket interesse og jeg ser frem til at høre fra dig. Venlig hilsen Dennis |
Hej Dennis
Syntes dit projekt lyder meget spændende.
Mig selv er webdesigner og grafiker. Faglært fa årgang 2010.
Har selv et lille tilbud til dig, hvid du er int.
Har et kontor i indre vestegnen Albertslund, og startet selvstændig her i marts måned, har projekter kørende på nuværende tidspunkt.
Med webdesign og profiltøj.
Jeg mangler en som jeg kan korrespondent'ere med i ny og na, så der er liv i vores små virksomheder.
Vi kunne være sparringspartner , og give hinanden et skub når vi går i stå.
mvh adam
taxim@live.dk