Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er nødvendigt for at starte en webshop?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Bagsværd
Tilmeldt 23. Apr 12
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer!

Jeg har gået et stykke tid og fiflet lidt ved tanken om at starte en webshop. Min ide er at sælge en enkelt produktgruppe og regner derfor med at omsætningen/salget (i hvert fald i starten) ville kunne bære en dyr løsning af webshop. Jeg er en smule forvirret. De løsninger, der heftigt bliver debatteret om (f.eks DanDomain), koster omkring 300/måned. Men nogen steder har jeg hørt folk snakke om gratis løsninger som OpenCart. Hvad er foreskellen mellem de to?

Så hvad er det nødvendige for at komme godt i gang?

På forhånd mange tak! :-)

Fra Egtved
Tilmeldt 22. Nov 11
Indlæg ialt: 84
Fra  eWebsystems.dk Skrevet kl. 06:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Godmorgen Mikkel

Vi er én af de udbydere som tilbyder de såkaldte Hosted Shops (som DanDomain du omtaler, bare en modspiller), men da jeg ikke selv bruger gratis shopløsninger, kan jeg af gode grunde kun fortælle hvorfor du skal vælge Hosted Shop modellen.

Lidt om vores shop
Vi har en knaldgod shop som hele tiden bliver videreudviklet, nye integrationer, nye sikkerhedsforanstaltninger, mobiltemplates osv.

Som navnet hosted siger så er det en shop som ligger på vores server og vores system som du bruger. Fordelen er at når én ting bliver udviklet så får alle kunder glæde af det da det automatisk bliver tilføjet din shop - dvs du skal ikke installere en udvidelse som kan gå galt.

Denne løsning er en rigtig god ide, hvis man ikke kender så meget til servere, installation af webshop og alt det tekniske, for det tager vi os af. Du skal bare logge ind og gå igang.

Nå, men vores shop kan du starte op for 0 kr Wink

Så er det bare hvor mange features (tillægsfunktioner/integrationer) du vil have med i shoppen, og der har vi 3 pakker: Basic, Standard eller Pro. 
Basic er en fuld køreklar shop og med mange spændende muligheder. 
Stardard har lidt flere muligheder med flere integrationer og features. Dette er vores mest solgte. 
Pro siger sig selv, der får du hele pakken og kan sagtens slå de systemer du kan købe for 80-100.000 kr. Her betaler du stadig kun for hvert måned og ikke et opstarts beløb.

Hvis du kan lidt med kodning osv så er det også lige noget for dig at vores frotend er åben hvis du få lyst til at lave et helt unikt design som ingen har set før  Samtidig er css åben og du kan edit i header osv. 

Vi hjælper dig selvfølgelig med support hvis du støder ind i problemer, men vi kan også sætte shoppen op som du vil have den (se senere) men ellers er der ingen yderligere omkostninger end 0 kr og prisen for den pakke du vælger (fx basic for 299kr/md) hvis du selv kan gøre arbejdet. Du kan altid opgradere hvis du starter med Basic, og senere vil have Standarden.

Betalingsløsning er også muligt, paypal, kontooverførsel, fatura er gratis men ellers koster det 109 kr pr måned for vores betalingsgateway så du kan modtage Visa, dankort, masters osv - læs mere om dette på vores hjemmeside og vær opmærksom på at du skal have en indløsningsaftale hos PBS/nets.
 

Hvad er nødvendigt for at komme igang?
- Det kommer jo selvfølgelig an på hvad du skal sælge, men hvis du fx skal sælge tøj er det en god idé allerede der at have mulighed for at betale dankort med en betalingsgateway. Men hvis du fx sælger abonnementer (blade, services osv) kan du jo nøjes med at folk får en faktura første gang de skal betale.

Som sagt, så er vores Basic pakke helt klar til at sælge varer lige med det samme, og du kan så vælge om du vil have betalingsgateway på. Husk det er kun hvis du skal modtage Dankort, Visa, Master og de andre korttyper via Nets/PBS/Euroline du har brug for en betalingsgateway. Hvis du skal have Paypal, faktura, Danske netbank, Efterkrav osv. så behøves du ikke.

Men se lige på

http://www.ewebsystems.dk/webshop og
http://ewebsystems.dk/komplet-funktionsliste/

Så kan du blive meget mere klog på det hele og se hvad de enkelte pakker indeholder og hvad du har brug for.

Bestil en gratis demo, så har du din egen shop at lege med, som du kan gøre Live uden at starte forfra.

Så for at opsummere:
Opstart for shop: 0 kr
Pr. måned: 299 kr (basic)
Unikt design: 6000 kr (hvis du har brug for det) - men vi giver en god Amino rabat ;-)


Vi afregner kvartalsvis
, hvor mange andre kræver pr. halvår eller hel år og allerede 1 år ad gangen ved start :-)

De bedste hilsner og go dag

Morten Fröhlich
eWebsystems.dk
mof@eWebsystems.dk 

eWebsystems.dk udbyder hostede IT løsninger, bl.a. webshop, CMS-websites, MailMarketing, webhoteller, domænenavne, server hosting og hostede Microsoft produkter. Fx Exchange, Dynamic NAV og C5.

Fra Bagsværd
Tilmeldt 23. Apr 12
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 09:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for dit super hurtige svar! det er klart til at overveje. Men lige meget hvilken løsning jeg vælger (gratis eller betalings) ville jeg skulle betale ca. 109 kr. for at have betaling med dankort, master osv.? er det forstået rigtigt? 

hilsen Mikkel Smile

Fra Egtved
Tilmeldt 22. Nov 11
Indlæg ialt: 84
Fra  eWebsystems.dk Skrevet kl. 09:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel

Jeg fik vist ikke svaret det helt præcist (min fejl).

Der er "to måder" du kan 

Gratis:
- Paypal (du kan også betale med internationale kort med dette - dog ikke dankort)
- Kontooverførsel
- Efterkrav
- Faktura
- Danske Netbetaling (Denne metode er forbeholdt kunder der har Danske Bank som pengeinstitut, da det er en service som de udbyder.)

Betalingsgateway, 109 kr. (209 for den udvidede gateway)

- Euroline
- PBS: Visa, Master, Dankort, Visa Electron, Q8 kort, Forbrugsforeningen, American Expresss
(Dog kommer antallet af kort du kan acceptere an på, hvilken aftale du har hos NETS/PBS) 

Se priser for PBS/NETS/Euroline her: http://ewebsystems.dk/euroline
 

Så du kan selv vælge, du skal bare huske at du skal have en godkendt indløsnings aftale for at kunne bruge dette.
Dette er taget fra vores Design manual:

Når du som webshop ejer ønsker kortbetaling på din side er Nets(PBS) uundgåeligt, specielt hvis du ønsker at kunne modtage dankort. Det kan være lidt af en kamp at finde rundt i junglen og få udfyldt de rigtige formularer. I denne artikel finder du en hurtig gennemgang af hvordan du ansøger om aftalen. Først og fremmest skal du have besluttet dig for hvilken webshop du ønsker at bruge. I artiklen tager vi udgangspunkt i du ønsker at bestille HostedShop webshop, inkl. betalingsmodulet der er nødvendig for at sikre at alle data sendes krypteret til Nets(PBS).

Når du ansøger om en aftale hos Nets(PBS) er der nogle ting du skal have på plads først.

•    Din virksomhed skal være registreret og du skal have dit CVR nummer klar.

•    Du skal have materiale til en risikovurdering klar. Det er en årsopgørelse eller et sammenskrevet resume fra Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen. Helt i starten af ansøgningen bliver du bedt om de konkrete dokumenter.

•    Din webshop skal være købt og du skal have dine handelsbetingelser på plads. Det gør ikke noget at din webshop er under opbygning eller det er en demo, blot at Nets(PBS) kan tilgå webshoppen via et link.

•    Dine bankoplysninger – I enkelte tilfælde tager Nets(PBS) kontakt til din bank for at lave en kreditvurdering, i denne ombæring kan de kræve en bankgaranti op til 25.000 kroner.

 Håber det var svar nok, ellers skriv bare igen :-)

Morten

eWebsystems.dk udbyder hostede IT løsninger, bl.a. webshop, CMS-websites, MailMarketing, webhoteller, domænenavne, server hosting og hostede Microsoft produkter. Fx Exchange, Dynamic NAV og C5.

Fra København Ø
Tilmeldt 5. May 11
Indlæg ialt: 116
Fra  Atak A/S Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel

Der er udover de mange "dyre løsninger" også billige løsninger, som man kan få hjælp fra en freelancer til at søsætte. Det kommer selvfølgelig meget an på hvor mange produkter du har planer om at tilbyde, og om du har planer om at udvide down the road, men jeg synes også at du skulle gøres opmærksom på disse.

Der er eks. open source systemet Prestashop, som er ganske gratis at bruge, hvor du reelt selv kan sætte det op - lidt ligesom WordPress, som i øvrigt også har en ganske fin e-commerce løsning, men WordPress løsningen passer dog bedst til små shops.

Uanset hvad, så findes der ganske mange gode løsninger, som ikke hedder dandomain eller scannet. Disse er i øvrigt heller ikke så optimale til SEO, som en webshop bør være.

Hvis du er interesseret i mere info om de to løsninger, så skal du være velkommen til at kontakte mig.

Mvh Daniel Nielsen
- marketingmedarbejder hos online marketing bureau Atak Advertising & Marketing

Fra Egtved
Tilmeldt 22. Nov 11
Indlæg ialt: 84
Fra  eWebsystems.dk Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Daniel Nielsen:

Uanset hvad, så findes der ganske mange gode løsninger, som ikke hedder dandomain eller scannet. Disse er i øvrigt heller ikke så optimale til SEO, som en webshop bør være.

Daniel

Nu bruger jeg som sagt ikke Prestashop indefra og jeg går ikke ud fra at du kender vores indefra, så hvor du får denne formodning fra ved jeg ikke.

Men hvis dette ikke er nok, så må du jo sige til hvad der mangler :-)
- automatisk integration med Google Analytics (1-click), webmastertools, sitemaps.
- 100 % CSS struktureret kode 
- Søgevenlige links (url'er)
- Automatisk eller mulighed for selv at indtaste URL'er for produkter, produktkategorier, sider mv. 
- Automatisk eller mulighed for selv at indtaste metatags på produkter, produktkategorier, brands, sider mv. 
- Domænestyret sproglag
- Dynamisk sitemap med alle sider og produkter
- Midlertidig lukning af webshop 
- Opsætning og administration af redirects (301 / 302 / 401) 
- Styring af Canonical tags for produkter, produktkategorier, sider mv.

Bedste hilsner og god dag :-)

Morten 

eWebsystems.dk udbyder hostede IT løsninger, bl.a. webshop, CMS-websites, MailMarketing, webhoteller, domænenavne, server hosting og hostede Microsoft produkter. Fx Exchange, Dynamic NAV og C5.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)