Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor bliver jeg beskattet?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 12
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Jeg har et dansk holding selskab, som ejer anparter i et Dansk firma (ApS). Der er ingen beskatning på evt udbytte fra det danske firma til mit holding selskab. Jeg er bosiddende i Bulgarien, så hvis jeg tager udbytte ud af mit holding selskab hvor bliver jeg så beskattet? Og hvis svaret er Danmark er der så nogen fordel i at flytte mit danske holding selskab til Bulgarien inden jeg tager udbytte ud eller oprette et Bulgarsk selskab som så ejer det danske eller en anden mulighed?

Mvh
Peter 

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 15:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter,

Det var da utroligt at ingen har givet dig et svar på denne.

Hvis du tager udlodning ud af dit danske holdingselskab skal der som udgangspunkt indeholdes kildeskat på udbytterne. Den danske kildeskat kan ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet, jf. art. 9 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK og Bulgarien. Bulgarien beskatter så vidt jeg ved udbytter der oppebæres fra udenlandske selskaber med 5 pct. Dobbeltbeskatning lempes i Bulgarien efter den såkaldte credit-metode, dvs. at du reelt slippet med de 15 pct. som betales i DK.

Så vidt jeg ved beskatter Bulgarien ikke udlodninger fra selskaber, der er hjemmehørende inden for EU/EEA, og så vidt jeg kan se vil en lille omstrukturering kunne minimere din skat. Danmark beskatter ikke udbytter til (moder)selskaber der er hjemmehørende inden for EU eller i en stat, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved at have et bulgarsk selskab som første modtager kan du dermed undgå dansk kildeskat - det kan du ikke hvis det er en fysisk person (dig) der modtager udbytterne. Herefter skal du kun betale bulgarsk skat på udlodningerne, dvs. de 5 pct.

Dvs. at du for at opnå en optimal struktur skal have sat et bulgarsk selskab ind mellem dig selv og det danske driftsselskab. Det kan gøres på flere måder, herunder også uden skattemæssige konsekvenser for dig.

Håber du kan bruge ovenst. og god vind med det!!

/Banditten

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en tilføjelse, jeg gik ud fra at du ikke er personligt skattepligtig til DK længere.

/Banditten

Tilmeldt 20. Apr 12
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Banditten

Jeg kan ikke bare flytte mit selskab til Bulgarien? Altså bare ændre adressen.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke enig. I og med at Skatteministeriet tabte de såkaldte stepping stone sager i Højesteret er der lovet givet imod gennemstrømningsselskaber så  umiddelbart holder den med mellemstationen ikke.

Hvis vores bulgarske ven er undergivet dansk fraflytterskat vedr. anparterne i holdingselskabet så skal der svares alm. dansk skat af udbytte (27/42%).

Hvis du ændrer selskabets hjemland udløser det afståelsesbeskatning i DK. Det har ikke noget at sige hvis du ikke er undergivet dansk fraflytterskat men når du har et dansk holdingselskab vil jeg næsten formode at det skyldes at selskabet er stiftet på et tidspunkt hvor du var bosiddende i DK. Dvs. at du burde være undergivet dansk fraflytterskat 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 06:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det de såkaldte "beneficial ownership"- sager du henviser til? De har mig bekendt ikke været prøvet i Højesteret endnu? (jeg kan have overset det men da jeg har forberedt flere af dem ville det nu alligevel undre mig). Det er korrekt at SKAT har lagt en linje hvor de forsøger at "se igennem" det udenlandske modtagerselskab og derfor i dette tilfælde ville betragte udlodningen fra DK drift som en udlodning direkte til en fysisk person. I så fald ville det udløse kildeskat.

Der er to forhold der spiller ind: 1) for det første kan man vælge at lade det udenlandske selskab beholde pengene i hvilket tilfælde det er udelukket at SKAT kan anlægge en ikke-beneficial owner betragtning og 2) en relativ nylig afgørelse fra LSR siger ganske klart at udlodninger der er fritaget fra DK kildeskat iht til moder/datterselskabsdirektivet ikke kan pålægges DK kildeskat idet en beneficial owner-klausul ikke findes i moder/datterselskabsdirektivet men kun i rente/royaltydirektivet.

Ellers er jeg enig i at du ikke bare kan flytte dit holdingselskab til udlandet idet dette vil udløse fraflytningsbeskatning. Det virker på den måde at den danske skat på avancen opgjort på fraflytningsdagen forfalder i takt med at du hiver penge ud af selskabet.

/Banditten

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja - Det kan godt være at de ikke nåede til Højesteret men nu er der så sat lovgivningsmæssigt ind. Jeg skal ikke her og nu kunne sige om reglerne ville finde anvendelse hvis man valgte at lave gennemstrømning og således ikke lod midlerne stå i det mellemliggende holdingselskab.

Vedr. fraflytterskat formoder jeg som sagt at han allerede er inde under fraflytterbeskatning. I så ville den allerede pålignede fraflytterskat som der er ydet henstand med forfalde i et hug når/hvis selskabet flyttede hjemsted. Derudover sker der ophørsbeskatning i selve selskabet men det er næppe af betydning hvis vi taler om et holdingselskab hvis største og måske eneste aktiv er anparterne i datterselskabet.

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 08:58
Hvor mange stjerner giver du? :

De har ikke nået Højesteret endnu men det gør de helt sikkert på et tidspunkt.

Jeg er ikke obs på hvilket lovgivningsmæssigt initiativ du mener forhindrer udlodning til et mellemholdingselskab? Pls. inform så jeg kan blive det? Følger ikke de DK skatteregler specialt tæt pt. så det ville være super med lidt opdatering der (-:

/Banditten

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 09:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Takker, det vil jeg læse op på ved lejlighed (-:

Go dag

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)