Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forsøg med fragt 19 kr. – fragt 69 kr. Læs resultatet her ...

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej shop-ejere.

Jeg vil gerne dele en erfaring med jer om prissætning på fragt på www.bokseudstyr.dk .

Som et forsøg har jeg de seneste 2 måneder (fra 15.2.2012) haft 2 forskellige fragt-satser, som kunden SELV SKAL VÆLGE IMELLEM. Valget sker altså ikke automatisk efter vægt eller antal.

De kan vælge fragt på 19 kr. hvis de køber småting som f.eks. tandbeskyttere, eller fragt på 69 kr. ved alle andre ting.

Det blev offentliggjort på min facebook-side med flg. tekst:

”Spar PENGE på porto: Skal du blot bruge tandbeskyttere til 39 kr. er det surt at skulle betale 69 kr. i porto. Derfor kan du nu vælge at få varen sendt som "Brev" til kun 19 kr. Det er sund fornuft.”

Resultatet har været at ca. 15 % af alle kunder har valgt fragt på 19 kr., og kun 2 kunder har valgt fragt på 19 kr. ved køb af større ting (i begge tilfælde sjippetov, så de fik lov at slippe igennem).

Salget af tandbeskyttere er steget med næsten 50 % efter muligheden for billig fragt.

Porto + boblekuverter løber op i ca. 22 kr. i gennemsnit pr. forsendelse. Det vil sige at jeg ”mister” 3 kr. pr. forsendelse.

Ved pakker med fragt på 69 kr. har gennemsnitsprisen til PostDanmark været på næsten 80 kr., så her jeg ”mistet” ca. 11 kr. pr. forsendelse.

Alt i alt synes jeg at forsøget været en succes:

  • Flere salg
  • Mere tilfredse kunder
  • Ikke så mange penge til PostDanmark

Håber du kan bruge denne info når du overvejer dine fragtpriser.

Mvh.

Bokseudstyr.dk

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1543
Fra  Sjællands ejendomsservice Toprobot.dk Skrevet kl. 14:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt du får flere kunder igennem :-)

Problemet kan så ligge i at til de 19 kr. er forsendelsen ikke forsikret , da det ikke kan traces

Så kunden kan sige han ikke har modtaget det, så er det dig der skal gensende en vare på ny

Fra Colbjørnsensgade 3, 2tv
Tilmeldt 20. Feb 07
Indlæg ialt: 179
Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Nemlig - så selvfølgelig vil man da betale kr. 19, når der ikke er nogen forskel.

Så det interessante er jo ikke at de kan vælge, men at du strategisk kan øge dit salg mere end det koster at sænke prisen.

Reelt kunne du jo også sende som brev, men stadig opkræve kr. 69 og tjene på fragten, og så sammenholde med hvor meget du så måtte betale for "forsvundne" pakker der ikke kunne forsikres.

Det er jo det som er interessant. Hvis din fragtpris elastisitet er over 1 - altså ved at sætte kr. 50 (69-19) til kan du så øge dit salg mere og dermed øge indtjeningen samlet.

Dit resultat sammenligner æbler med bananer, da du jo - som du skriver det selv bærer risikoen - men det kan du jo som sagt også vælge at gøre ved de kr. 69.

Så det er et lidt andet regnestykke du skal laves for at finde ud af om det kan betale sig. Du kan IKKE sammenligne de -11 med de -3, da forsendelsestypen ikke er sammenlignelig - du bliver nødt til at inddrage elementet "forsvundne pakker" for at få det korrekte billede.

Håber det giver mening - jeg er driftsøkonom, så det kan være det er pludret økonomisprog, men håber det er forståeligt.'

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Johnny Nielsen:

Så kunden kan sige han ikke har modtaget det, så er det dig der skal gensende en vare på ny

Sandt, men hvis man kun gør det til små køb, så kan man jo tage tabet op til overvejelse, om det er risikoen værd :)

De fleste siger jo ikke et ord, men er bare glade ligeså snart de ser varen :)

Fra Colbjørnsensgade 3, 2tv
Tilmeldt 20. Feb 07
Indlæg ialt: 179
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Det gør jeg faktist selv - og får på den måde til dels dækket pick-and-pack omkostninge på små ordre ud fra en samlet vurdering af at det er meget få pakkers om forsvinder, og som jeg så selvfølgelig må dække eftersom de er sendt som brev.

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Johnny Nielsen:
Så kunden kan sige han ikke har modtaget det,

Det er rigtigt, men den risiko er meget lille efter min mening. Fordelene vil langt opveje risikoen for en enkelt smutter.

Mvh. Bokseudstyr.dk

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Stig B.:
du bliver nødt til at inddrage elementet "forsvundne pakker" for at få det korrekte billede.

Korrekt, men det er ikke sket endnu, og jeg mener risikoen er meget lille. Jeg tager i hvert fald gerne risikoen, da gevinsten er flere og mere tilfredse kunder.

Mvh. Bokseudstyr.dk

Fra Colbjørnsensgade 3, 2tv
Tilmeldt 20. Feb 07
Indlæg ialt: 179
Skrevet kl. 14:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Jepper - og så er det jo lige præcis, og det betyder jo faktisk, at du lige præcis SKAL sætte prisen til kr. 19 på ALLE varer også det dyrer og så eventuelt øge salget og tage chancen ELLER stadig tage kr. 69 for de dyre varer, men selv tage risikoen og sende som brev til kr. 22.

Så det der er det relevante regnestykker er:

1) kr. 69 i fragt men send som brev

ELLER

2) kr. 19 og stadig sende som brev og øger du så dit salt så meget at du tjener mere end de kr. 50 du går glip af i fragten

Alternativ 2

1) kr. 69 og send som pakke med forsikring

ELLER

2) fragt kr. 19 - men stadig som pakke med forsikring.

 

Så det strategiske valg er om du vil bære forsikringsrisikoen eller ej på de dyre varer (pakke eller brev) og det driftsøkonomiske regnestykke går på om du ved selv at betale mere af fragten kan øge dit DB mere end du sætter til på fragten.

 mvh stig

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Stig B.:
Så det strategiske valg er om du vil bære forsikringsrisikoen eller ej på de dyre varer (pakke eller brev) og det driftsøkonomiske regnestykke går på om du ved selv at betale mere af fragten kan øge dit DB mere end du sætter til på fragten

Ja, det gamle dilemma med gynger og karruseller :-)

Indtil videre kører jeg med det setup jeg har lige nu, men når jeg får en go' idé igen kan det jo være jeg laver et nyt forsøg.

Mvh. Bokseudstyr.dk

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)