Jeg blogger lidt selv i WP og følger også med i nogle blogs, enten fordi bloggeren er dygtig eller fordi bloggen har et
emne af interesse. F.eks. holder jeg mig orienteret på DeMibs blog, uanset at jeg ikke altid forstår, hvad han mener med
diverse tecknicalities, er han med på min blogsamling, fordi der ofte er et godt, praktisk fif at hente og jeg elsker hans lettere arrogante stil. Jeg abonnerer også på Knuts Ordpress.dk, ikke fordi der sker så meget så tit (vel, Knut!)- men fordi han leverer megen god information, jeg har brug for og i øvrigt har et forum, hvor jeg kan stille spørgsmål, når jeg går i stå med WP.
Det er meget få, som kan blogge om "alt muligt" og slippe afsted med det på en måde, hvor jeg har lyst til at komme igen og igen. For de fleste af vi almindelige handler det om at levere nogle brugbare oplysninger eller interessante vinkler inden for et område, hvor vi er godt kendt.
F.eks. har min
13-årige fået betydeligt flere besøgende på sin blog, efter han er begyndt at fokusere mere på sin interesse - løb. Han får besøgende i alle aldre. De fleste dage har han næsten 100 besøgende og - naturligvis - flere
sidevisninger, og det er da helt OK, alderen og erfaringen taget i betragtning.
Nå, men til de gode råd for at få flere besøgende:
- lav mere end en blog, hvis du både har lyst til at småsnakke og også kan præstere en god faglig blog - din faglige blog bliver måske dit bedste visitkort.
- tilmeld dig blogbot.dk (og tilsvarende services) - den spreder de gode budskab ud til mange og kaster altid et par ekstra besøg af sig, når man lige har lavet et indlæg.
- gør bloggen indbydende at se på, husk nogle billeder ind imellem og sørg for at opmuntre enhver kommentar fra dine læsere
- skriv gode kommentarer hos andre bloggere, så du får et
link tilbage til din egen blog (for det første) og vækker interesse hos også den anden bloggers læsere (for det andet)
- skriv indlæg om ting, som optager os allesammen og som alle vil linke til og kommentere på. Jeg havde stor succes med tre indlæg om DR (hvoraf et af dem er:
http://bloggeri.dk/?p=32) de medførte 100-vis af besøgende inden for få timer på min ellers ret kedelige private blog, bloggeri. Emnet og timingen var perfekt.