For mig er designet ok, for det er ikke designet, som trigger i forkert retning. Det er faktisk layoutet, og jeg hælder til Thomas' meninger: Siden giver ikke en bruger en spontan forståelse for, hvad din side egentlig vil. Man (i hvert fald jeg) er nødt til at begynde at lede og læse, førend det går op for mig, hvad formålet er. Man kan sige, at det i banneret står, hvem siden henvender sig til, jo-tak, men banneret skifter hurtigt! Man har 3,87 sekunder, før banneret viser et nyt billede! (Jeg overdriver lidt...)
Jeg vil anbefale dig nogle billeder/fotos på forsiden. Disse kan hjælpe brugeren til en spontan forståelse, og samtidig vil det live op.
I samme øjeblik, man fatter, hvad siden handler om, betyder designet mindre. Jeg synes egentlig, at det er meget pænt. Men layoutet er forvirrende, fordi der er små firkanter her og der og alle vegne. Det er sådan set også ok, men dine aktuelle overskrifter hjælper ikke nye brugere. Men det kan rettes...
Vær opmærksom på forsidens faneblad: Der står Forsiden i browseren! Det er ret lidt informativt! (Jeg bruger Chrome).
Der er vist en tekst-smutter på forsiden, idet der står: "Du er kommet til Danmarks nye debat side for alle med interesse for medier, det vil alt som har med internettet, radio/tv og mobile medier."
Måske er min skærm for smal, for når jeg copy/paster det ind i Notepad, står der ikke længere "...det vil alt som har...", men derimod "...det vil sige alt som har...".
Endvidere synes jeg, at sætningen bør afsluttes med "... at gøre", så der står: "...det vil sige alt som har med internettet, radio/tv og mobile medier at gøre."