Hej Aminoer Jeg er en lille Ole opfinder som har "opfundet" en sikkerhedspløk/trampolinpløk til et trampolinmarked i vækst. Jeg har fået den EU designregistreret i 5 år, med mulighed for forlængelse, og jeg har en fin prototype som kan fremvises og en præcis beskrivelse af formålet. Jeg ved (tror jeg) at der er indkøbere i JYSK, Jem&Fix og et engelsk firma i Tyskland som har set og sagt god for pløkken. Jeg har nemlig indtil nu "samarbejdet" med et dansk firma som har lovet at få pløkken produceret i Kina (hvor de mistede den 1 prototype) med salg til virksomheder i Europa til følge, men der sker bare ikke noget. Og kontaktpersonen i det pågældende firma er ikke til at få fat i og vender ikke tilbage som lovet. Derfor skriver jeg nu på amino. Er der nogen som er her på Amino, eller kender nogen som ville kunne løfte opgaven med at få den produceret og solgt ind til div. kæder som sælger trampoliner mm. Måske en tradervirksomhed? Jeg skal selvfølgelig have en royalty og de kontraktmæssige ting skal være på plads men ellers er der frit spil. Bedste hilsner Thomas |
Hej Thomas,
Jeg vil foreslå dig at spørge f.eks. JYSKs indkøber, om ikke han kan pege på et firma med en profil som det du søger - altså et, der har et sortiment af varer, som din pløk vil passe godt ind i, og som JYSK allerede handler med.
Og når du så har fundet firmaet, så sørg for at få dem til at underskrive en hemmeligholdelsesaftale, før du præsenterer hele sagen for dem (glemte du det med det første firma??!), og hvis firmaet så er parat til at indgå en licensaftale med dig, så kan vi på Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut nok hjælpe dig med at få sådan en aftale i stand - læs evt. mere på www.opfind.nu, hvor du også kan downloade en hemmeligholdelsesaftale og læse mere om licensaftaler.
Med venligste hilsner og god vind
Rasmus Offersen