Altså først og fremmest vil jeg sige, at det er direkte skræmmende, hvis der skal ratingsites til, før der kan skabes dialog mellem banker og deres kunder...
Jeg ved ik rigtig, hvad jeg skal synes om sådan en side. Jeg er nok mest negativ indstillet, fordi den i dens nuværende form ik giver et retvisende billed af hver bank. Der er finanskrise, hvilket betyder mange får nej til lån, bliver tvunget til at betale lån tilbage eller realiserer for at betale deres lån mm. Dvs der pt er en generel negativ holdning til bankbranchen. Desuden har branchen via statens skraldespandselskab Finansiel Stabilitet A/S fået et dårligt ry. Dertil kommer de mange konkurser, som også har påvirket mange negativt...
Et ratingsite som dette, vil primært blive benyttet af sure kunder, som lige kan smide en "tak for sidst" kommentar til banken... Og det er altså kunder, som både har ret i deres vurdering, men også kunder, som selv har misligeholdt evt aftaler med banken. Bankerne kan ik forsvare sig, og derfor er det misvisende...
Desuden tager siden ik højde for bankernes størrelse. Alt andet end lige, så vil Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og SydBank have flest utilfredse, men også flest tilfredse kunder, da deres kundedatabaser er de største i DK... Men de tilfredse kunder vil næppe rate ret meget, for de har ingen interesse i det? Hvorfor skulle Hr eller Fru Jensen sige, at de er glade for deres bank online?
Alle ved at banker er noget individuelt. og at en bank kan være god/dårlig alt efter, hvilken banksælger man får. Så det er i høj grad ligeså meget personen i banken, som mange vil rate, fremfor banken selv. Har man dårlig kemi med sin banksælger, så har man en generel negativ holdning til banken, mens det er modsat, hvis kemien er god...
Så alt i alt synes jeg ik servicen kan bruges til det store, da det at benytte en bank omhandler meget mere, end det, som der tages højde for i selve SMILY delen. Hvis Danske Bank som eksempel, virkelig er så dårlige, hvorfor har de så så mange kunder? Hvem er kunde et sted, hvor de føler, at de får en dårlig service?