Der er rigtigt godt gang i Amino Buzz, og det er selvfølgelig glædeligt. Jeg synes dog, at der mangler nogle åbenlyse retningslinjer omkring, hvornår man må linke til en historie og hvornår man ikke må. Der dukker ofte Buzz-historier op fra brugere, der promoverer deres egne blogs, og det har jeg personligt intet imod, så længe indholdet er af høj kvalitet, og man virkelig kan se, at de har brug lang tid på research mv. Jeg synes bare, at man bør opsætte nogle retningslinjer, fordi det nogle gange er en hårfin grænse, og så bliver nogle Buzz-leverandører straffet for at stå bag selvpromovering, fordi den pågældende læser ikke finder den lige så interessant. Konklusion: Jeg mener, at man skaber ubalance i Buzz-universet, når en gruppe Amino'er mener, at det er rigtigt gavnligt, at man deler historier fra egen blog, mens man har en anden gruppe, der straks klikker "Thumbs down", når de spotter, at det er leverandøren selv, som linker til sin egen blog. Bør man ikke opstille nogle retningslinjer, så alle har samme albuerum? |
Casper Lohse:Bør man ikke opstille nogle retningslinjer, så alle har samme albuerum?
Meget enig med dit indlæg. Det er da også mit indtryk at der i starten blev holdt lidt "hånd i hanke" med det. Men det er svært at argumentere imod mange af disse blogindlæg når Amino (eksempevis Martin Thorborg) selv bruger Buzz'en til at markedsføre egne indlæg.
Men ja nogle tydelige retningslinier ville være relevante.