Tak for din interesse. Jeg vil gøre det kort, hvad vi søger.
Vi søger en person som kan videreudvikle, eller nyudvikle en CMS-løsning til os.
Hvem er vi?
Vi er kabineforeningen (fagforening) for et større dansk flyselskab. Vi varetager forhandling af overenskomst, personalesager og lign. i Danmarks førende flyselskab på sit felt. Vi har en løbende tilgang af medlemmer, hvilket sætter større og større krav til funktionaliteten af vores CMS løsning, for at frigøre medarbejder ressourcer.
Hvad har vi nu?
I dag har vi en ganske fin CMS løsning, baseret på PHP Fusion. Det har dog visse begrænsninger, og der er et par ting vi gerne vil have ændret. For nemheds skyld vil vi gerne fortsætte med vores nuværende løsning, og så videreudvikle den. Er dette i længden en for dyr løsning, ønsker vi en ny CMS-løsning.
Vores nuværende CMS løsning er en ren standard installation af PHP Fusion, med de funktioner som det inkluderer.
Hvad har vi brug for?
- Udviddet medlemsadministration:
- Mulighed for at indtaste flere oplysninger om medlemmet; callsign, fulde navn, adresse, land, telefon nr. e-mail, personnr, rang, base, ansættelsesdato, indmeldelsesdato, udmeldelsesdato, ansættelsestype.
- Mulighed for at sende nyhedsbrev ud til alle medlemmer eller til bestyrelsen.
- Mulighed for nemt at oprette medlemmer, og uploade underskreven indmeldelsesblanket til arkiv.
- Udregning af samlet kontingent for medlemmer, antal medlemmer x kontingent.
Det er som udgangspunkt det vi mangler i den nuværende CMS løsning.
Venligst send os pris på udarbejdelse af tilføjelse (hvilket vi vil foretrække), eller udarbejdelse og opsætning af ny CMS løsning.
Har du spørgsmål til ovenstående, venligst kontakt undertegnede per mail.
Thomas Kondrup
Formand, JCU