I december måned lå jeg syg det meste tiden. Derfor besluttede jeg mig for at bruge tiden fornuftigt og starte egen virksomhed. Jeg har aldrig været den store iværksætter, Jeg har lavet lidt freelancer jobs, men det var så det. det hele startede, da jeg en kold december nat med 39 i feber, satte jeg mig op til pc'en og kiggede nogle af mine gamle videoproduktioner i gennem. Jeg lagde mig tilbage i sengen, men jeg kunne stadigt ikke sove -Ikke længere p.g.a min feber, men fordi lysten til at lave video holdte mig vågen. Jeg fandt ud af at videoproduktion gjorde mig glad og selvom jeg flere gange havde siddet til langt ud på natten for få en video færdig til tiden har jeg altid nydt det. Det var der jeg tænkte -Jeg vil leve af det her!
Næste dag skrev jeg en tråd på Amino hvor jeg smed nogle af de videoproduktioner jeg havde lavet op og spurgte om de troede jeg kunne leve af det her. -Jeg fik fantastisk feedback, flere skrev til mig privat og bad om at få produceret en video.
Jeg begyndte at undersøge marked og fandt hurtigt ud af at video, specielt til web brug var efterspurgt. Jeg fik lavet en hjemmeside og strikket en markedsføringsplan sammen i sidste uge.
Allerede på mandag har jeg min første produktion færdig og flere aftaler er kommet på plads. Så jeg vil bare sige tak for støtten og de gode råd jeg har fået herinde. Håber på at kunne give og få flere gode tips i fremtiden!