Hej John Sommer
Jeg tror én af årsagerne til at der tales så meget om at blive rig på at sælge sine virksomheder skyldes at nogle forveksler penge med livskvalitet.
Det er min erfaring, at når man når dertil i iværksætterlivet at man har penge nok til at kunne købe ikke bare én, men måske to eller tre nye privatbiler kontant, - så forsvinder glæden lidt. For mit eget vedkommende savner jeg ofte forventningens glæde.
De af mine venner som har "rigtigt store" virksomheder med investorer, - som manden i artiklen - tror jeg oplever den samme tomhed som ham. Derfor er det også en befrielse for mig, at have disse små beskedne énmands side-projekter hvor ikke engang telefonsælgerene gider ringe,
Og jeg skal gerne indrømme, nu jeg er i en alder hvor der er mere fortid en fremtid- at selvom det ikke var sjovt at mangle penge og kunder - så savner jeg nu alligevel den glædesfornemmelse af, at når noget lykkedes så gjorde det virkelig en forskel. Som at lysregningen kunne betales. Det er ikke helt det samme som idag at læse at kursen er steget med et kvart procentpoint, - selvom dèt så betyder mange flere penge end dengang.
Men jeg tror man selv skal have oplevet for at kunne forstå.
Mvh Michael