Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

E-mail henvendelser er udelukket ligegyldig hvad? eller er der en gråzone?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 15. May 10
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 01:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har i et stykke tid nu haft et par spørgsmål, der gentagne gange dukker op hos mig vedr. email-reglerne.

Det skal lige understreges, at jeg på ingen måde har eller vil have i sinde at sende masse-mails ud. Det er udelukkende noget jeg har undret mig over.

Vi ved jo efterhånden alle sammen, at man på INGEN måde må sende en email, hvis man ikke på forhånd har et accept fra modtageren om, at man må sende dem en e-mail. Det kan være i form af telefonisk samtale eller hvor de har krydset af ved et mailingliste eller hvad ved jeg.

Men de spørgsmål, der bliver ved med at dukke op er, hvad hvis en virksomhed, på deres eget hjemmeside har følgende formulering "Du er altid velkommen til at kontakte os.", eller en anden formulering, som giver det indtryk af, at man accepterer alle former for e-mail henvendelser.

Hvad hvis man har sådan en formulering oven over eller ved siden af

- en email-formular, som man kan udfylde på deres hjemmeside, må man gerne anvende denne formular til at kontakte dem, med økonomisk "bagtanke"?

- deres email-adresse,  Må man gerne kontakte dem på email, hvis det er med økonomisk "bagtanke"?


Hvis svar på begge er "ja, det må man godt", betyder det jo, at der er en gråzone, som spam-mailere kan udnytte. Det bør man som hjemmeside-ejer være bevidst om, når man formulerer sig på ens kontakt-side.

Eller er den korte svar, Nej!, man må på ingen måde kontakte dem, ligegyldig hvordan de har formuleret sig på deres eget hjemmeside.


Det står sikkert et eller andet sted i reglerne, men jeg kunne ikke få øje på det.

Hvad siger I? Hvordan er reglerne i forbindelse med ovenstående eksempler?


Igen, det er ikke noget jeg har i sinde at gøre, men noget jeg undrede mig over.

Kommer snart...

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 01:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Du må IKKE uden accept fra firmaet sende et tilbud. Hvis de har en hjemmeside hvor de skriver at du altid er velkommen til at kontakte dem så er det ikke en blancho-chech for at sende dem tilbud.

Der er ingen "smutvej" og de eneste muligheder du har er at ringe eller sende et alm. brev.

Fra København
Tilmeldt 15. May 10
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Niels, det er godt at få en afklaring på det.

Så er der i hvertfald et par spørgsmål mindre i livet, man skal gå rundt og tænke på Big Smile

Kommer snart...

Tilmeldt 29. Jul 10
Indlæg ialt: 1362
Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg bliver meget forvirret over fortolkningen af de her regler. Hvordan kan det være et problem at sende en email med et tilbud, jeg modtager da masser af dem hver måned. Sålænge man tilbyder en service som er relevant hvad er så problemet? Jeg har da skrevet et par uopfordrede tilbud og er endnu ikke blevet anmeldt for spam! Der er jo også forskel på at masseudsende skabelon emails og så skrive en personlig mail til fx en webshop ejer hvor man kommer med et par gratis tips til siden fx.

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 16:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet er jo ikke at du sender en enkelt mail Erik - men hvis nu alle gør det, bliver det pludselig afsindige mængder i indbakken :)

At ingen har anmeldt dig, betyder ikke at det er ok - blot at de ikke gider gøre noget mere ud af det.

Jeg modtager da også jævnligt uopfordrede mails, fra dkk firmaer som burde vide bedre - uden at jeg gider gøre noget ved det.

Alt i alt er jeg tilfreds med strikse regler.

 

Fra Silkeborg
Tilmeldt 18. Dec 06
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Det korte svar er, nej det må du ikke.

Jeg tror e-mailen fra formularen falder ind under det, man kalder en "transaktionsmail". Dvs. efterfølgende svar må KUN dreje sig om den originale henvendelse.

Markedsføringsloven er rimeligt klar på dette punkt. Brugeren skal ikke alene informeres klart og tydeligt om det, før man må sende dem tilbud eller reklamer. Men de skal også AKTIVT sige ja tak til det!

Jeg mener dog at der er nogen, der påstår, at der er en gråzone, når det drejer sig om henvendelser til firmaer. Her må du godt henvende dig direkte til en virksomhed med et konkret tilbud. Men IKKE via en masseudsendelse.

Men som sagt, så er det noget nogen "påstår" man må. Jeg har selv gravet lidt i markedsføringsloven omkring det, og de har gradbøjet loven til et punkt, hvor jeg personligt mener den er for langt ude.

Men ihvert fald: Du må ikke opsamle deres e-mail adresse via en kontaktformular, for så efterfølgende at sende dem et nyhedsbrev, uden at de er klart orienteret om det, og aktivt har givet deres samtykke.

Det passer godt nok ikke så godt på din konkrete case, men prøv at tage et kig på min "Må du have kryds i nyhedsbrev?"-artikel her:
http://www.afdeling18.dk/blog/2011/7/13/maa-du-have-kryds-i-tilmeld-nyhedsbrev.aspx

Det kan være den kan pege dig hen til de rigtige steder i markedsføringsloven og forbrugerombudsmandens retningslinier. Hvis du altså har tålmodighed til at læse den slags igennem :-P

Med venlig hilsen
Søren Sprogø

Tilmeldt 5. Dec 07
Indlæg ialt: 651
Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

tænkstort:
man på INGEN måde må sende en email, hvis man ikke på forhånd har et accept fra modtageren om, at man må sende dem en e-mail

 

Det er der nok rigtig mange der er glade for at reglerne er som de er, men vi kunne jo prøve at dreje problemstillingen lidt: hvad hvis man er døv eller på anden måde hørelsesmæssigt er forhindret i at benytte tlf. til direkte kundekontakt (faktisk diskrimierende) ... 

Så den gruppe vil øjensynligt ramme en gråzone...

mvh.

Michael   

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 21:27
Hvor mange stjerner giver du? :

SoerenS:
Jeg mener dog at der er nogen, der påstår, at der er en gråzone, når det drejer sig om henvendelser til firmaer. Her må du godt henvende dig direkte til en virksomhed med et konkret tilbud. Men IKKE via en masseudsendelse.

§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.

Bemærke det jeg har gjort fed foroven. Man må IKKE rette henvendelse til nogen for at sælge hvis de ikke har accepteret dette. Så er det lige meget om det er et automatisk system eller om man sidder og skriver dem i hånden.

Stk. 2 giver en udvidet mulighed for at sende reklamer til folk hvis de tidligere har købt samme kategori varer hos en. Så hvis man sælger dyner så må man altså ikke sende reklamer om computere, men man må godt med hovedpudebetræk. Det er også vigtigt her at kunden har mulighed for at frabede sig denne mulighed når de bliver oprettet som kunde eller senere i forløbet.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)