Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Eje procentdel af egen virksomhed

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Nørresundby
Tilmeldt 12. Nov 08
Indlæg ialt: 273
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu bruger jeg lige Facebook som eksempel. Inde på wikipedia står der, at Mark Zuckerberg ejer 24 procent af sin egen virksomhed. Umiddelbart virker det da ikke af så meget, når man tænker på, at han er grundlægger og CEO af Facebook. Mange af hans investorer ejer højst 10 procent af Facebook, kan jeg se. 

Er det et muligt argument, jeg også kan bruge, når jeg kommer til den fase i mit projekt, hvor jeg skal finde penge til at udvikle mit community. I stedet for at skulle betale investoren tilbage eller han kræver en del af omsætningen, kan jeg så give ham det alternativ, at han får en kontrakt på, at han ejer 10 procent af min virksomhed? Vil helst ikke af med mere end 10 procent til en enkelt investor. Jeg skal jo nok højst sandsynligt have flere investorer involveret på et senere tidspunkt, hvis mit projekt får succes, og løbende skal videreudvikles. Så synes jeg ikke, at det er smart at give bare en investor ejerskab over f.eks. 40 procent af virksomheden. Så kan jeg hurtigt ende med ikke at have ret meget ejerskab over min egen virksomhed. 

Hvis min ide virkelig er interessant overfor investoren, kan jeg så tillade mig at holde hårdt og kontant på 10 procent. Hvis ideen virkelig er god, så er der jo stor chance for, at han ender med at få en god fortjeneste, som opvejer de penge, han har givet ud. 

Et andet spørgsmål er, hvad nu hvis, at der er skrevet kontrakt på, at investoren ejer 10 procent af virksomheden, og jeg ikke skal betale ham det tilbage, han har investeret, men hvis så at mit koncept slet ikke bliver populært, og jeg må lukke det hele ned, fordi det ikke giver en fortjeneste. Skal jeg så betale ham de penge tilbage, som han har investeret, selvom der er skrevet kontrakt på, at jeg ikke skal. 

Og er det muligt, jeg kan sælge mit koncept kun på ideen? Jeg har hverken prototype, brugere osv. Dog er mit koncept ikke brugt endnu. Er det endvidere et godt argument, hvis man har lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor målgruppen er positivt stemt overfor konceptet, når man snakker med mulige investorer? 

Håber I kan hjælpe med at klarlægge min problemstilling. 

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas

Med mindre du finder en investor, som aldrig har investeret professionelt før, så vil blive mødt af en række meget traditionelle krav.

Da du ikke har andet end en idé, så placerer det dig i preseed/seed-klassen set med investorøjne. Du skal derfor ikke regne med at kunne rejse kapital til andet end at opnå proof-of-concept eller proof-of-business. Når du når dertil er kassen tom og du skal ud og rejse 2. runde kapital til at opskalere forretningen til dit hovedmarked.

I 1. runde afgiver du sikkert min. 25% af din virksomhed. I 2. runde udvandes du yderligere, da 2. runde investoren sandsynligvis også vil have min. 25%.

Som du fremstiller din case og med min erfaring så skal du i hverfald bruge 1 mio kr. nu. Det betyder teknisk set - når du kun vil tilbyde 10% - at din virksomhed allerede nu er/skal være 10 mio værd. Ud fra en professionel betragtning tror jeg ikke du kan overbevise mange om den evaluering.

Community-projekter er et svært marked og i USA stiller ventureinvestorerne det minimunskrav, at dit allerede eksisterende (!) community skal kunne fremviser nogle meget hidsige medlemstilgangstal (fx 10.000 nye om ugen), før de overhovedet vil kigge på det.

Mht. pay-back, så plejer investorer at kræve deres investerede beløb tilbagebetalt med fx en faktor x3, inden du får noget. Derudover skal de naturligvis have deres provenue, når de sælger deres aktier til en ny investor, hvilket er hovedformålet med deres engagement - at sælge din virksomhed til en anden.

Hvis du skal sandsynliggøre din case - og lad os antage at du skal bruge 1 mio. kr., så skal du kunne forrente din investors kapital med x10. Dvs, at din nuværende værdi på 10 mio. kr. skal inden for 2-3 år være steget til 100 mio. kr. Hvor meget årsomsætning kræver det, når værdi = (fx) årsomsætning * 2? Kan du sandsynliggøre det? - strategi, sælgere, markedsføring, programmører, hosting, osv.

Det er med andre ord meget "dyrt" at finansiere idéer med professionel investorkapital. Kan du ikke finde en programmør og lave en prototype og i det mindste nå til proof-of-concept selv, uden fremmedkapital. Så har du brugerne, som forhåbentlig elsker dit community, og så står du meget stærkere i din forhandlingsposition til den tid.

Dbh. Aleksander :-)

Fra Nørresundby
Tilmeldt 12. Nov 08
Indlæg ialt: 273
Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander

Tak for dit gode svar.

Jeg kan godt se, at det bliver svært at finde en investor, når jeg ikke har noget konkret at vise.

Men vil heller ikke opgive ideen. Jeg har jo ikke så mange penge at gøre godt med. Men hvis jeg kan få udviklet et forholdsvis simpelt community i starten for 50000+kr., hvor jeg bruger mine egne penge, så har jeg trodsalt noget at vise. Så håber jeg, at brugerne bliver glade for mit koncept, og vil tilmelde sig.

Jeg går i gang med en større spørgeskemaundersøgelse nu, hvor jeg kontakter en del forskellige uddannelsessteder i Danmark for at høre, om der er interesse for mit koncept. Hvis jeg får mange positive svar tilbage, er det så ikke en god argumentation overfor en mulig investor, selvom jeg ikke har en prototype.

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thomas

Hvis dit community er gratis for brugerne og at du blot spørger om der er interesse for dit projekt, så er din undersøgelse en meget let indikator. Jeg tvivler på, at en investor vil tillægge den nogen værdi. Den har dog værdi for dig, da du hermed har fået realitetschecket din idé på et overordnet plan. Du burde også undersøge (og spørge via interviews), om præcis hvad der skal til, for at brugerne vil anvende dit community - hvad skal det indeholde, for at de vil bruge det dagligt. Igen er dette kun til intern brug, men når du sidder med en investor, så lyder det jo godt, at man har krydsforhørt brugerne grundigt og identificeret netop den x-faktor, som gør, at de ikke kan undvære dit community.

Hvis dit community er brugerbetalt (lukket site), så er det en anden case. Hvis du har noget som de vil have (og ikke kan leve uden), så burde du kunne lukke nogle salgsordrer allerede nu, blot ved at beskrive projektet for dem. Betaling falder selvfølgelig først, når/hvis varen leveres. En fuld ordrebog vil blive vurderet meget højt blandt investorer. Hvis nogen er villig til at betale dig penge for din vare, så er du interessant.

Dbh. Aleksander :-)

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)