Jeg har i nogle uger kigget lidt med her på Amino, som jeg tilfældigvis endte på, da jeg surfede lidt rundt efter noget information omkring Martin Thorborgs nye bog. Det er lige præcis sådan et forum jeg står og har brug for, og det betyder også, at i nok får en pokkers masse spørgsmål fra mig i den kommende tid. Jeg går og leger med tanken om min egen lille bladudgivelse. Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve indholdet, men det drejer sig om et nicheområde indenfor sportens verden. Først skal jeg dog have et overblik over økonomien i et sådan blad, og her er annonceindtægter jo en stor del af det. I første omgang ønsker jeg at lave et oplag på 1000-1500 styk. Det er meget forsigtigt, men jeg har ikke økonomi til at gå ud med et brag. Jeg forventer dog heller ikke at kunne leve af det i første omgang. Til dette har jeg nogle spørgsmål: 1. Hvilke firmaer kan anbefales til at sælge reklamerne til et sådan blad? Anbefal gerne jer selv :) 2. Hvor stor del af et sådan blad vil typisk indholde reklamer? 3. Hvad er den typiske annoncepris ved et oplag på f.eks 1500 stk.? 4. Hvor stor en procentdel af annonceindtægterne vil annoncefirmaet typisk beholde? Eller tager de en fastpris og ikke en procentvis pris af indtægterne? 5. Hvornår modtager man typisk annonceindtægter? Før annoncen skal trykkes og bladet udgives eller XX antal uger efter annoncen har været i bladet? Skriv endelig, hvis i har brug for flere informationer for at kunne hjælpe mig. |
Hej, og velkommen til
Jeg vil ikke anbefale MIG selv, men DIG selv. Hvis du står 100% inde for dit produkt, kan du også sælge annoncerne i det. Du skal bare klø på. Læs evt. mine erfaringer fra samme situation sidste år: http://www.amino.dk/view.asp?topicID=2557
1. Hvilke firmaer kan anbefales til at sælge reklamerne til et sådan blad? Anbefal gerne jer selv :)
Jeg vil ikke anbefale MIG selv, men DIG selv. Hvis du står 100% inde for dit produkt, kan du også sælge annoncerne i det. Du skal bare klø på. Læs evt. mine erfaringer fra samme situation sidste år: http://www.amino.dk/view.asp?topicID=2557
2. Hvor stor del af et sådan blad vil typisk indholde reklamer?
Mit blad inderholder ca. 50% annoncer. Derudover har jeg nu fået det lokale kirkeblad med som en del af bladet - det er genialt, fordi jeg opfatter det som annoncer (=klejner i kassen) og læserne opfatter det som redaktionelt stof, hvilket det jo i grunden også er. Måske kan du finde noget tilsvarende indenfor din niche?
3. Hvad er den typiske annoncepris ved et oplag på f.eks 1500 stk.?
Jeg tager 3000 kr. for en helside inde i bladet og 4000 for bagsiden ved et oplag på 2500-3000 (sæsonafhængigt). Mindre annoncer har højere millimeterpris. Det er klogt at lave nogle gode moduler, men lav endelig ikke for små moduler i dit salgsmateriale - annoncørerne har tendens til at vælge moduler, som de har set i bladet, og du kan jo lige så godt få dem til at vælge så store moduler som muligt.
4. Hvor stor en procentdel af annonceindtægterne vil annoncefirmaet typisk beholde? Eller tager de en fastpris og ikke en procentvis pris af indtægterne?
Jeg ved det ikke - jeg ville ikke bryde mig om at bruge en ekstern sælger til dette. Det er vigtigt for mig, at min annoncør ved præcist, hvad han får for pengene. Ind i mellem kan jeg lave et specialtilbud til en særlig vigtig kunde (som f.eks. Kirkebladet) - det vil den eksterne sælger ikke kunne.
5. Hvornår modtager man typisk annonceindtægter? Før annoncen skal trykkes og bladet udgives eller XX antal uger efter annoncen har været i bladet?
Jeg fakturerer, når bladet er på gaden - altså kan mine annnoncører se deres annonce, før de betaler. Det giver god stemning, og jeg har kun få problemer med dårlige betalere. Det vil kunne lade sig gøre at få en kredit hos trykkeriet, som betyder, at du først skal betale, når du har pengene i hånden. Hvis du i starten kan undgå ansatte, vil du ikke behøve at risikere andet end din egen tid.
Held og lykke med projektet. Hvis du ikke skal have det som din fuldtidsbeskæftigelse (fordi det ikke kan bære økonomisk), er det meget væsentligt, at du styrer den tid, du bruger på projektet meget grundigt. Ting, man engagerer sig i kan tage uendelig lang tid, hvilket giver en uendeligt lav timeløn.
mvh Hans