Måske er der nogle kloge hoveder herinde, der kan hjælpe mig med følgende:
Jeg har nogle produkter, hvis navn/ varemærke jeg ønsker at beskytte, så ikke andre må bruge samme varemærke. Dette ved jeg dog kommer automatisk via ibrugtagningsretten, så hvorfor skulle jeg betale penge for en varemærkebeskyttelse også? Hvad kan den mere end de almindelige rettigheder, der automatisk følger med i og med, jeg er den første der bruger/ har opfundet de pågældende navne/ varemærker?
Jeg ved der er forskel på nationalt og internationalt, men hvad kan anbefales hvor?
Ibrugtagningsretten er noget utydelig, idet den kun beskytter navne, du direkte handler med - fx firmanavn, domænenavn osv.
Når du har et produkt, du har givet et navn, bør du varemærkebeskytte da du ellers vil have usandsynlig svært ved at overbevise en domstol om at du har mere ret til navnet end andre. Specielt da foldere, hjemmesider osv. kan forfalskes, kan dette ikke stå alene som bevis.
Så derfor -- du bør klart varemærkebeskytte. Dels fordi du så er sikret i hele EU, og dels fordi det er eneste dokumentation der virkelig gælder. OG så må du jo bruge det søde R-i-en-cirkel ;)
Live Cam Chat - danske og europæiske piger chatter online - Dansk LiveCam
Tak for svar. Det jeg egentlig ledte efter :-), var andres erfaringer og ikke patentsyrelsens hjemmeside. De er jo ikke ligefrem objektive, hvad angår dette emne....
Jeg har prøvet at håndhæve varemærkerettigheder, både uregistrerede og registrede, mange gange.
Jeg vil pege på tre forhold, der taler for at registrere:
En registrering er klart den bedste måde at dokumentere dine rettigheder på i tilfælde af konflikt. Du slipper for at blive mødt med alverdens indsigelser vedr. særpræg, dokumentation for brug, varegrupper osv.
Uregistrerede varemærkerettigheder beskytter kun for de varegrupper, som du bruger varemærkerne for. Derimod er der ved registrering mulighed for at få en fem-års beskyttelsesperiode, selv for de varegrupper, som ikke anvender varemærket for.
Hvis du senere skal sælge/licensiere din virksomhed/produkt skal du have så godt styr på dine IP-rettigheder som muligt. Det øger salgsprisen og giver investorer/købere ro i maven.
Jeg anbefaler generelt at vælge EU-varemærker, da du på denne måde får beskyttelse i 27 lande med én ansøgning. Hvis du kun er aktiv på ét marked og ikke kan forestille dig, at varemærket kan have værdipå andre markeder, kan nationale registreringer dog være vejen frem.