Hej aminoer. Jeg har søgt en del rundt herinde og vidst nok også fundet svar på det jeg søgt, nemlig hvordan jeg skal bogføre private indskud i min nye virksomhed, og hvordan jeg skal bogføre fakturaer/køb som er betalt privat (privat udlæg). Jeg benytter mig af SummaSummarum, og syntes det driller lidt i forhold til Kredit/Debet konti, idet det ser ud til jeg på min kassekladde altid skal have enten Bank, Giro eller Kasse med - altså kan jeg ikke flytte fra eks. mellemregning til divsere udgifter. Jeg har nu forsøgt mig med at med at lave denne kassekladde, og vil høre om den er korrekt. Det der er mit spørgsmål er om denne kassekladde er korrekt, når jeg har skudt 5000kr. ind i virksomheden (overført til virksomheds bankkonto), men at jeg samtidig også har købt en mappe til 18kr. incl. moms hos PlusOffice for mine privat beholdning - altså et udlæg. Yderligere, når jeg nu skal sætte fakturaen fra PlusOffice i min bogholderi-mappe, skal jeg så skrive både Bilag nr. 1 og 2 på den? Med Venlig Hilsen Thomas Jespersen |
Hej Thomas.
Du skal (hvis du ikke allerede har oprettet én) oprette en melleregningskonto, hvor du kan holde styr på alle de udlæg, som du har ifm. din virksomhed. Denne konto viser så, hvor stor en gæld/mellemværende, som virksomheden har med dig.
Det du skal gøre er følgende:
- Det private indskud skal debiteres på banken og krediteres på mellemregningskontoen - det vil så få f.eks. bilag 1.
- Mappeudgifterne, som du personligt har betalt for, skal debiteres på f.eks. en konto for kontorartikler og krediteres på mellemregningskontoen. Dette får f.eks. bilag 2.
Håber dette var svar nok - ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
Mvh Runa Vang Krag, Deloitte