I forbindelse med et skoleprojekt (Young Enterprice) har vi fået til opgave at danne en virksomhed. Igennem projektet skal vi bl.a opfinde et produkt udner emnet tekstiler. I vores gruppe har vi leget med idéen om at fremstille en lille "skærm" hvorpå man på en eller anden måde skal kunne indkode ens mobiltelfon, pung, nøgler osv. Ved hjælp af en lille alarm på ens ejendele kan man så "ringe" efter ens ting når de er væk. Formålet med ideen er at vores produkt funktionelt gør hverdagen nemmere for brugeren ved at man ikke skal være bekymret for om ens ting er væk. Vore produkt skal først og fremmest kunne hænges på væggen i hjemmet, så man har en "base" hvor man kan ringe rundt til de forsvundne ting. Vi tror at det vil øge flexibiliteten i danskernes hverdag. I gruppen har vi snakket om at skærmen skal være af hård plastic og glas. Vi har snakket om at fremstille produktet i polyurethan (PUR) eller termoplast. Jeg har et par spørgsmål i den sammenhæng som jeg håber I kan svare på... - Hvem fremstiller hhv. termoplast og PUR? - Hvem leverer plastic til virksomheder? - Hvor meget vil det koste pr. m?
Vi snakkede først om at læse opgaven ved et armbånd eller armbåndsur. Men det ville blvie svært at få alle de unge til at gå med dem. I tilfælde af at I har andre idéer til hvordan vi kan løse opgaven, må i meget gerne sige til:)
|
Hej
En hurtig søgning på polyurethan skulle hurtigt give jer en hel liste over firmaer, der fremstiller produkter i det nævnte materiale. Mon ikke et eller to af dem er villig til at sende jer en priside, hvis I definerer opgaven tydeligt og præcist.
Da mine ting (især mobilen) også "forsvinder" i bilen og når jeg er ude på besøg, ville jeg selv være mere interesseret i et sejt armbånd end i en hård skærm derhjemme. Armbåndet måtte også gerne vise, hvornår jeg f.eks. bevæger mig ind i et område med åben netværksforbindelse.
Når I skriver, at det bliver svært at få alle de unge til at gå med et ur eller armbånd, så tænker I måske for smalt. Hvorfor kun lave et produkt, der henvender sig til unge? Lav evt både et produkt til unge og et til os andre "halvgamle", der også gerne vil have smarte gadgets.
Held og lykke med projektet