Hej Jeg har i sommer haft fysisk butik, som nu er lukket igen. I den forbindelse indkøbte jeg en del til butikken, bl.a. kasseapparat, dankortterminal osv. Huslejen betalte jeg som privat indskud. Mine spørgsmål er nu følgende: Når jeg sælger dankortterminalen og kasseapparatet, hvordan bogfører jeg så det? Det er vel småanskaffelser som kan straksafskrives i slutningen af regnskabsåret eller hvad (og hvordan)? Momsen skal vel retur igen regnskabsmæssigt, da jeg jo har trukket denne fra. Hvis jeg sætter pengene ind på firmakontoen fra salget, kan jeg så trække dem ud som privat udbetaling - eller private hævninger hedder det vist? Hvad med mit private indskud til husleje, hvordan trækker jeg (nogle af) disse penge ud af firmaet igen - og hvad er den skattemæssige konsekvens heraf? På forhånd tak for hjælp mvh Ann Karina |
Regnskab - salg af aktiver efter lukning af butik
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
- 1
Besøg JOJOBA.DK og find unikke gaveideer og flotte ting til hjemmet
Salget af kasseapparat m.v. skal der afreggnes moms af. Indtægten kan du evt postere på de samme omkostningskonti hvor anskaffelsen er sket, eller på en separat konto du kan kalde for "salg af aktiver" eller lignende. Hvordan du skattemæssigt står afhænger af om du er omfattet af virksomhedsordningen eller ej. Ved virksomhedsskatteordningen bliver din virksomhed beskattet af resultatet, mens du beskattes af de private hævninger. Anvender du ikke virksomhedsordningen bliver resultatet fra driften beskattet som personlig indkomst. Dine hævninger vil her ikke have skattemæssigt virkning. |
Tak for svar:-) Jeg er ikke omfattet af virksomhedsordningen, så som jeg læser dit indlæg, kan jeg til enhver tid hæve penge, da det er mit firmas endelige resultat, der afgør, om jeg bliver beskattet? Hvordan med afskrivning - må jeg straksafskrive dankortterminal og kasseapparat da disse vel hører under småanskaffelser? Altså også selv om de er solgt igen, er mit spørgsmål nok nærmere. |
Besøg JOJOBA.DK og find unikke gaveideer og flotte ting til hjemmet
Du kan straksafskrive terminal mv såfremt de er under grænsen. Til gengæld skal du indtægtsføre salgssummen når du sælger aktiverne. |
Side 1 ud af 1 (4 indlæg)