En NOGET speciel tog-oplevelse!

Det har jeg godt aldrig oplevet,

Det er godt togene ikke er begyndte at kunne køre hurtigt endnu, der ser man fordelen i vi køre med et lidt langsommer tog endnu , men så kan man også mere nyde hvad man ser undervejs på togturen 

Sad engang i et tog hvor en mand sprang ud foran og begik selvmord. Jeg tror vi ventede en times tid, inden vi kunne køre videre. Jeg ringede til en kammerat for at fortælle om forsinkelsen og bande lidt over ventetiden og den idiot der hoppede ud foran toget, men han tog ikke telefonen. Heldigvis, for det viste sig senere at det var hans far.

Nicolaj Thomasen:

Sad engang i et tog hvor en mand sprang ud foran og begik selvmord. Jeg tror vi ventede en times tid, inden vi kunne køre videre. Jeg ringede til en kammerat for at fortælle om forsinkelsen og bande lidt over ventetiden og den idiot der hoppede ud foran toget, men han tog ikke telefonen. Heldigvis, for det viste sig senere at det var hans far.

En Joke ?

Nicolaj Thomasen:

AngryBird:

Nicolaj Thomasen:

Sad engang i et tog hvor en mand sprang ud foran og begik selvmord. Jeg tror vi ventede en times tid, inden vi kunne køre videre. Jeg ringede til en kammerat for at fortælle om forsinkelsen og bande lidt over ventetiden og den idiot der hoppede ud foran toget, men han tog ikke telefonen. Heldigvis, for det viste sig senere at det var hans far.

En Joke ?

 

Nej, jeg joker ikke med sådan noget.

Hold da fu.. kæf..

- Emil

Nicolaj Thomasen:

Sad engang i et tog hvor en mand sprang ud foran og begik selvmord. Jeg tror vi ventede en times tid, inden vi kunne køre videre. Jeg ringede til en kammerat for at fortælle om forsinkelsen og bande lidt over ventetiden og den idiot der hoppede ud foran toget, men han tog ikke telefonen. Heldigvis, for det viste sig senere at det var hans far.

Omg, hold da kæft - se dét er ægte drama! Ej, det må sgu være skræmmende alligevel :S

@ Thomas - klogt at dele historien igen og igen - Han må godt nok have haft en skidt dag, den gode lokofører.

@ Nikolaj - din historie gør nu også voldsomt indtryk.

Jeg har selv haft den tvivlsomme fornøjelse at være om bord på Læsøfærgen på en tur, hvor dens bremsemotorer havde sat ud. Kaptajene styrede uden om færgelejet og sigtede direkte ind mod bolværket på et tomt stykke kaj.

Alle kunne godt se, at det her ikke var efter bogen, og stemningen faldt voldsomt, da kaptajnen over højttalerne sagde: "Vi beder vore passagerer holde fast!".
I ca. 10 sekunder viste ingen, hvad der ville ske. Jeg nåede at spotte den korteste flugtvej og adgang til redningsflåderne (hvad man så ellers skulle have brugt dem til inde i havnen). Jeg fik placeret mig med hele ryggen op ad en jernstolpe så jeg kunne fordele min vægt så godt som muligt - og så ingen andre tilsyneladende ville flyve over i mig. Derefter var der nor ca. 8 lange sekunders ventern. Så kom der et kraftigt bump. Samtlige biler på bildækket havde rykket sig 10 cm - ingen havde ramt hinanden. Alle åndede lettede op, og der var virkelig noget at snakke om, da vi kom i land.
Men puh ha - følelsen kan godt finde vej til overfladen, når man hører om en lignende oplevelse (som Thomas') - selvom det er næsten 20 år siden.

Venlig hilsen

Hans

Vildt nok Thomas.. Godt at høre at du har det bedre igen..

Apropos det med Nikolaj, så så jeg som barn en der lige var hoppet ud af vinduet fra 5 sal. Brandvæsenet stod og spulede blodet væk. Som nysgerrigt barn kom jeg desværre alt for tæt på, inden de fik mig væk. En oplevelse der har siddet stærkt i mig siden da ( kan godt være bange for at stå tæt på vinduer i høje bygninger )