Skal jeg bruge pengene på butikslokale eller APS?

....at købe et butikslokale eller til at købe APS'et??

Jeg har mulighed for at min familie kan hjælpe økonomisk med en af delene og så er mit spørgsmål til jer derude.

Hvis jeg ønsker at starte et APS firma via et kom-i-gang lån skal jeg så selv finde de 80.000 kr. til APS'et eller kan de være indeholdt i et kom-i-gang lån??

Mhv

Nordstroem

Hej Nordstrøm,

Så afgjort det rigtige lokale. Det kan du nemlig tjene penge på, hvorimod et ApS er mere en teknikalitet som faktisk medfører yderligere omkostninger. Og hvis du kun har midler til én af delene, er der ingen tvivl i mit sind. 

Jeg er en stor tilhænger af personlig hæftelse - så er du også meget mere forsigtig med dine egne og dine kreditorers penge. Men husk nu at hverken lokalet eller selskabet er det vigtigste, det er derimod din forretningsidé.

God fornøjelse!

Venlige hilsener,

Jens

Jens Myhren Thomsen:

Jeg er en stor tilhænger af personlig hæftelse -

OK; den var sku ny. Hvem vil da hæfte personlig hvis det overhoved kan undgås, lave et APS og brug så indskuddet til f.eks at leje de nye fine lokaler du kan få.

Jens Myhren Thomsen:

For nogle virker det som om, at selskabet er hele grundlaget for alting, og hvis de ikke kan få et selskab, så er intet muligt. Det er en misforståelse.

Enig

Jens Myhren Thomsen:

Derudover, så er det faktisk min erfaring, at folk har langt større respekt for både deres egne og deres kreditorers penge, når de har "fingrene på kogepladen"

Enig, men som selvstændig erhvervsdrivende skal man vil ikke tage flere riccisi end absolutly nøvendigt. Hvis ikke det er nødvendig at hæfte personlig så lad dog være med at løbe den risiko

Jens Myhren Thomsen:

eg vil langt hellere handle med en personlig ejet virksomhed end et nystartet ApS - og sådan er der også mange andre, som har det.

Det kommer an på hvad du køber, hvis det er en tøj butik kan det sku da være ligegyldig...

Jens Myhren Thomsen:

Dette er for mig et moralsk spørgsmål, men jeg er fuldt bevist om, at sådan ser mange andre ikke på det. 

Ok fair enough, jeg er en af dem som ser anderledes på det, det skal jeg da blankt indrømme...

Peter Skouhus:

Enig, men som selvstændig erhvervsdrivende skal man vil ikke tage flere riccisi end absolutly nøvendigt. Hvis ikke det er nødvendig at hæfte personlig så lad dog være med at løbe den risiko

Men hvis man har nosser til at starte som selvstændig, så skal man også være klar til at tage tabet - tænk på hvor mange det går ud over, hvis ens forretning lukker og man bare sætter sig med armene over kors og siger "jeg hæfter kun for de 80.000,- så kan resten af mine kreditorer rende mig!” 

Det synes jeg er virkelig dårlig stil!

Diskussionen er egentligt temmelig interessant. For på den ene sider mener jeg så afgjort, at man skal stå ved det man gør, og man skal have fingrene i klemme. Det er i høj grad et spørgsmål om commitment og moral. Min farfar omtalte det som "ikke at spille på kvarte lodder" - altså at man spiller med fuld indsats, når man tror på tingene. Man kan ikke tro delvist - enten er man sgu' med eller ikke.

På den anden side er vi som samfund også interesserede i, at folk hurtigst muligt kommer på fode, hvis de vælter med butikken. Nogle har jo den holdning, at man skal trælle for sine kreditorer til evig tid, men her er der vist også et element af hævn og gengældelses-motiver.

Ingen har glæde af, at kreative, flittige og dygtige mennesker skal ødelægges fordi de har været uheldige eller udygtige i nogle henseender. Der er masser af eksempler på at folk er gået ned - både uforskyldt og med rette. Men spørgsmålet er så, om den slags situationer håndteres bedst af begrænset ansvar eller af en mere lempelig praksis indenfor konkursbehandling og gældssanering?

Venlige hilsener,

Jens

Peter Skouhus:

Det har i min bog intet at gøre med om man har "nosser" eller ej som du så smukt udtrykker det, det har noget at gøre med at man skal lave en fornuftig forretningsmæssige beslutning.

Hvis du vil drive et I/S eller privat firma og tage hele risikoen selv jammen så kan du jo blot gøre det J

Det handler mere for mig om at jeg skal kunne se mig selv og mine samarbejdspartner i øjnene hvis min virksomhed skulle gå hen og gå konkurs - og at jeg ikke bare smutter fra min ansvar!