Hej med jer Jeg har arvet en villa, hvor jeg selv flytter ind i en periode - forventet 12-18 måneder. Dog har jeg ikke behov for al pladsen og påtænker derfor at opsige mit selskabs kontorlejemål og flytte virksomheden til en sektion af huset, der vil være velegnet hertil. Jeg er bekendt med, at der ved udlejning af en del af egen bolig er et bundfradrag svarende til 1 1/3 % af ejendomsværdien. I dette tilfælde, hvor ejendomsværdien udgør 1,95 mio. kr., udgør bundfradraget altså kr. 25.935. Mine spørgsmål er nu: 1. Gælder de regler, jeg beskriver ovenfor, også ved udlejning til et selskab? (I dette tilfælde drejer det sig om et selskab, hvor jeg selv er hovedaktionær og direktør). 2. Kan jeg i givet fald fastsætte den årlige leje på et niveau svarende til bundfradraget, altså på 25.935 kr., således at jeg undgår beskatning af lejeindtægten - eller skal lejen fastsættes på markedsniveau, hvilket forventeligt vil være højere? 3. Skal der udarbejdes lejekontrakt? 4. Hvis ovenstående kan lade sig gøre, er det vel den mest attraktive mulighed? Eller er der andre muligheder, jeg bør kende? Håber, at nogen kan hjælpe. På forhånd mange tak. Hilsen Christian, Media Business Consultancy A/S |
Jeg kan ikke rigtigt svare på hvad du kan tage i leje, men sige, at hvis du skal ha kontor i hjemmet, og sådan forstår jeg da jo, så skal du regne med, at det skal være 100% klart, at de lokaler ikke kan bruges til noget som helst andet end erhvervet. Det er bla.a. sådan, at der skal være selvstændig indgang i langt de fleste afgørelser. Du skal derfor ikke bare udgå fra, at den nok gør og at det er et spørgsmål om hvilken pris du kan tage - du skal sikre dig indretningen kan godkendes som udlejning til firmaet fra privat ejer
vh