Hej Aminoer, For noget tid siden købte jeg et tagfirma som en udvidelse af min produktpalette. Både tag-delen og det originale område med gulvpleje kører fint og jeg vil nu gerne samle begge forretningsområder i ét selskab og samtidig oprette et ApS istedet for at køre det som enkeltmandsfirma. Da en sammenlægning af de to firmanavne ikke er fornuftigt, vil ApS'et derfor også få et nyt navn som afspejler de services som tilbydes. Navnet ligger ikke helt fast endnu og er ikke en del af spørgsmålet. Da jeg ved oprettelse af ApS får nyt CVR nummer er mit spørgsmål: De kunder som jeg har betjent i årets løb, som jo gerne skulle kunne udnytte deres fradrag ifm. BoligJob Ordningen, vil de kunne få fradrag hvis jeg ændrer mit CVR nummer, og hvordan sikrer jeg at de stadig har muligheden, uden at skulle holde kunstigt liv i et gammelt CVR nummer? Jeg har forespurgt hos Skat, men fik et lidt svævende svar om at jeg vist nok bare skulle beholde det gamle firmas CVR indtil 2013. Vil det måske være muligt at fremsende information til mine kunder med det nye CVR nummer og firmanavn og opfordre dem til at benytte det ved indberetning, eller vil det give rod i mit regnskab i det nye ApS, da det ikke er oprettet endnu og fakturaerne er dateret før oprettelsen? Er der en dead-line for angivelse af fradrag for 2011, således at jeg efter den dato kan slette mit gamle CVR? Øh, det blev vist til flere spørgsmål men jeg håber at I kan sprede lidt lys over denne problematik. Jeg håber, at der er nogen herinde som har indgående kendskab i den nye ordning. Hilsen Bent Dansk Gulvpleje - nyt liv til dit gulv |
Hvorfor skulle de ikke kunne handle med to forskellige firmaer, og få fradrag fra begge?
Jeg har ikke undersøgt om man kun må købe hos én leverandør, men kan da ikke forestille mig det?
Derfor burde det da være muligt for dig at oprette det nye firma, og give dine kunder besked på at du har ændret CVR og at de derfor skal oprette alle de gamle regninger med det gamle CVR men alle nye fra EN-ELLER-ANDEN-DATO med det nye CVR nummer.
Som sagt så har jeg ikke undersøgt det i bund, men kan da ikke forestille mig andet end overstående?