Basecamp er elendigt til timeregistrering, og det er nu heller ikke bygget til det. Det var noget de lige proppede ind på et tidspunkt så de havde noget mere at lokke med i deres dyreste betalingsplaner ;)
Problemet med traditionel timeregistrering (som Basecamp og mange andre bruger, dvs. at man selv skal indtaste sit tidsforbrug i et skema) har alle dage været at det enten kræver ekstremt god hukommelse eller ekstremt god disciplin. Dvs. enten skal man huske meget nøjagtigt hvor lang tid man brugte på en given opgave, eller også skal man hele tiden skrive det ned et eller andet sted (om det så er i en kalender, i en tekstfil eller en post-it er underordnet). Det fører stort set med garanti til under- eller overregistrering. Oftest bliver det 100% gætværk, da man glemmer at registrere tid løbende og derfor er nødt til at guesstimere den dag (oftest sidst på måneden) hvor man endelig er nødt til at tage sig sammen til at få det gjort.
Enter: timerbaseret timeregistrering! Klik på en knap når du starter en opgave, klik igen når du er færdig. Så enkelt kan det gøres. Resultatet er 100% præcis og løbende registrering, som medfører at du hverken skal gå og huske noget eller skrive noget, og endelig giver det et langt bedre billede af hvordan du bruger din tid. Fakturerer du på forbrugt tid, er det også noget mere fair overfor kunden.
(Og ja, Tasks bruger timerbaseret timeregistrering. Jeg lavede det sådan efter mange år som lønmodtager hvor jeg blev tvunget til at bruge et traditionelt timeregistreringsskema, som oftest blev udfyldt meget upræcist af samme årsager som nævnt foroven. Nåja, Tasks giver forresten også adgang til at kunder kan logge ind, hvis man ønsker det. En lille detalje.)