Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

konkurrenceklausul

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Feb 07
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 07:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle I kloge Amino-hoveder....

 

Nu er jeg meget tæt på at skrive under på købet af min nye (brugte!!!) blomsterbutik. Men jeg holder fast ved, at jeg vil have tilføjet noget i købskontrakten om en konkurrenceklausul, så nuværende ejer ikke bare indkasserer den kvarte million jeg skal betale hende og så åbner en ny fed blomsterbutik i samme gade. Min advokat har rådet mig til at få sådan en klausul på fx en 5 års periode, hvor hun skal betale én eller anden form for bod, hvis hun overtræder den. Den nuværende ejer har erhvervet sig nogle fysiske skavanker efter mange års slid, og det er derfor hun sælger forretningen. Hun siger også, at selvfølgelig vil hun ikke gå ud og starte en ny butik.

Men alligevel vil hun ikke gå med til at lave sådan en klausul. Hun siger, det er mere af princip, eller at det så ihvertfald skal koste mig et beløb at få det tilføjet, ca 50.000,-......(altså oveni de allerede aftalte 250.000!)

Hvad har I af erfaringer om den slags? Hvor mange år er det "normalt" at man sætter sådan en klausul til? Jeg kan jo selvfølgelig bare lade være med at skrive under hvis jeg ikke får den skrevet på, mit problem er bare, at JEG VIL BARE HA DEN BUTIK......

Hilsen Blomsterpigen

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 995
Skrevet kl. 08:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kan egentlig godt forstå at hun vil kompenseres for at påtage sig en konkurrenceklausul. Når det er sagt er det også et spm. om du tør gøre kluausulen til et kardinalpunkt, man kunne jo sige det er et krav for at du køber, men hvis hun kan mærke at du køber alligevel, så står du ringe. Endvidere kan hun vel i givet fald bare købe gennem en stråmand og blive ansat, kan ikke forestille mig at hun skriver under på heller ikke at tage arbejde i butik.

Hvis du kunne overtale hende til at skrive under på ikke at måtte arbejde i en blomsterbutik i et år, har du et år til at gøre butikken endnu bedre, og inden hun finder ud af hvad hun skal gøre er der nok gået et år alligevel.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 09:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 22-03-2007 07:21:11 Forfatter:blomsterpigen
Hej alle I kloge Amino-hoveder....


Nu er jeg meget tæt på at skrive under på købet af min nye (brugte!!!) blomsterbutik. Men jeg holder fast ved, at jeg vil have tilføjet noget i købskontrakten om en konkurrenceklausul, så nuværende ejer ikke bare indkasserer den kvarte million jeg skal betale hende og så åbner en ny fed blomsterbutik i samme gade. Min advokat har rådet mig til at få sådan en klausul på fx en 5 års periode, hvor hun skal betale én eller anden form for bod, hvis hun overtræder den. Den nuværende ejer har erhvervet sig nogle fysiske skavanker efter mange års slid, og det er derfor hun sælger forretningen. Hun siger også, at selvfølgelig vil hun ikke gå ud og starte en ny butik.

Men alligevel vil hun ikke gå med til at lave sådan en klausul. Hun siger, det er mere af princip, eller at det så ihvertfald skal koste mig et beløb at få det tilføjet, ca 50.000,-......(altså oveni de allerede aftalte 250.000!)

Hvad har I af erfaringer om den slags? Hvor mange år er det ''normalt'' at man sætter sådan en klausul til? Jeg kan jo selvfølgelig bare lade være med at skrive under hvis jeg ikke får den skrevet på, mit problem er bare, at JEG VIL BARE HA DEN BUTIK......

Hilsen Blomsterpigen


 

Det normale i ansættelsesforhold er ca. 2 år. Men et lige så centralt spørgsmål er jo hvor langt klausulen skal række geografisk. Hvis den nuværende ejer siger at hun ikke vil/kan gå ud og starte en ny butik burde det vel ikke være noget problem for hende at indtræde i en sådan klausul.

Hvad er de 250.000 kr. ? Det kunne man jo sætte til 200.000 kr. og så give hende de 50.000 kr. som klausulen  

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 09:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Du kan også se på det som om butikken koster 300.000, men at du får 50.000 kr rabat hvis du fravælger konkurrenceklausulen.
Tilmeldt 10. Mar 07
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 10:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej.

 

Som sælger af en virksomhed er der ingen tvivl om, at man skal have en konkurrenceklausul. Det er langtfra

hensigtsmæssigt, at man kan inkassere penge for sin virksomhed, og så have mulighed for at starte op på det andet hjørne.

Jeg har selv solgt en virksomhed for nylig, og her var det en selvfølgelighed. Det ville være umoralsk at kunne starte

op indenfor kort tid og trække på den kundebase man har solgt!

Det er klart at det ville have stillet dig bedre, hvis det havde været et forhandlingspunkt fra starten.

 

mvh

 

Mogens Lindal


Tilmeldt 14. Jun 05
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 17:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Det beror vel på, hvad det er, at du betaler for. Hvis du betaler for kundekreds (goodwill), så bør du i sagens natur sikre dig - i form af en klausul - mod, at kun ikke starter op på det andet gadehjørne med den virkning, at de kunder, som du har betalt for stikker over til hende.  
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)