Jeg skal spørge om der er nogen som har erfaring med at lave bindende aftaler for opstartere. Jeg er ved at starte et projekt op sammen med en partner, men vi har ingen økonomisk aktivieter og er kun i forberedelsesfasen. Hvordan kan man evt. lave et dokument som binder parterne til at acceptere ejerforhold af projektet? Således at alt senere indhold der bruges i forbindelse med projektet automatisk hører ind under aftalen? Kan man formulere noget sådan, så det er juridisk bindende og korrekt, og hvordan kunne noget sådan lyde? Er det noget som kan ordnes uden at skulle have penge op af lommen, eller skal jeg forvente at skulle betale, og i så fald ca. hvor meget koster den slags.. |
Hej Magni,
Ja, I kan godt lave både juridisk uforpligtende hensigtserklæringer, og juridisk bindende aftaler om f.eks. ejerandele, når samarbejdet bliver en realitet. Det er ofte en rigtig, rigtig god idé, at opsummere jeres drøftelser og ramme dem ind, for dermed at få et godt afsæt og springbræt til jeres fortsatte forhandlinger.
Omfanget af arbejdet i den forbindelse afhænger af, hvad I har brug for og hvor hurtigt I kan blive enige om f.eks. en hensigtserklæring eller en aftes indhold.
Jo, I skal nok regne med at betale for det, og det vil vel tage en advokat et par timer at tale med jer, strikke en aftale sammen og efterfølgende tale med jer herom (få jeres mails og besvare jeres opkald) og rette til igen.
Så du skal vel regne med et sted mellem kr. 2.-6.000 + moms for det. Så spørgsmålet er jo, om det er for dyrt for dig/jer eller om I har råd til at lade være.
Mvh
Karsten