Er der nogle særlige overvejelser man skal gøre sig omkring køb af software uden for EU, fx i USA? Her tænker jeg på om man skal registrere noget specielt hos erhvervs- og selvskabsstyrelsen, eller om man blot kan bogføre udgiften som en almindelig udgift? (uden dansk moms, naturligvis)
Hvis softwaren bliver downloadet eller sendt via e-mail, skal du ikke importregistreres, men hvis varen afsendes fysisk på DVD, CD eller lignende, så skal du importregistreres.
Du kan få varen sendt via Post Danmark, og undlade at registrere dig, og dermed lade dem håndtere fortoldningen. Så får du en regning fra dem, og du kan hente din pakke på posthuset. Hvis der er tale om et større parti eller løbende indkøb af varer skal du importregistreres.
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at ved alle køb udenfor EU skal du betale dansk moms af købet til SKAT. Hvis du er momsregistreret kan du dog fratrække denne moms med det samme igen - men det skal stadig registreres på momsangivelsen.
Den danske sælger skal ikke tillægge moms, ligegyldigt om du som køber er privat eller virksomhed. I hvert fald ikke så længe, at softwaren anvendes i USA.
Hvis softvaren anvendes i DK, så skal der dog tillægges moms på varen, og så skal den også betales.