Hele 'mobiliseringen' (hvis man kan kalde det det) af internettet og det faktum at vi har adgang til alt hvor end vi er - er jo super spændende. Og stadig i rivende udvikling. Jeg læser oftere og oftere om responsive, device-uafhængigt, webdesign og at vi snart skal designe til mobil-devices inden til desktop/labtop skærmen. Spændende!
Når man så har et mobil-website og gerne vil have folket ind på det skal de lokkes derind på den ene eller anden måde. I byrummet ser jeg flere og flere QR (Quick Response)-koder. Et genialt koncept oprindelig udviklet til bilproduktionsindustrien i Japan - hvor robotter skulle kunne scanne og genkende kombonenter etc.
I dag kan de indeholde en hel masse smarte ting - som f.eks. url'er, vcards, længde/breddegrader etc.
Jeg lavede en stak visitkort med én stor QR-kode (mit vcard) som jeg har gået og delt ud af. Her den anden dag var jeg så til et møde, hvor jeg hev et af dem frem, og hvor vi kom til at snakke om disse QR-koder og hvor ærgeligt det er at de er så grimme. De minder jo mest om et rodet skakbræt med lidt for mange felter - et stykke grafik der kan få enhver designers øjne til at bløde.
Mit kort:
Ham jeg mødtes med, mente så at han havde læst at der faktisk var muligheder for at tweeke lidt på designet af dem. At der er en vis margin for 'fejl' der kan accepteres i koden, men altså stadig blive læst af scanneren - og at man kunne udnytte den fejlmargin.
Så nu har jeg undersøgt det. Og det viser sig faktisk at man generere koderne med fejlmarginer på hhv. 0, 10, 20 og 30%. Jo højere fejlmargin jo flere kasser vil der være i koden. Dvs. at budskabet vil ligge flere gange i QR-koden jo højere fejlmargin der er - og altså flere muligheder for at lege lidt med designet.
Prøv engang at se disse:
Billederne er alle fundet online og er altså ikke mine designs. Men nu ved jeg hvad der er mulig og kan allerede nu sige at mit næste visitkort får en mere designer-venlig kode.
Synes lige jeg ville dele det - nå, ja, og jeg har tænkt mig at eksperimentere med det - så jeg kan sikkert inden for kort tid hyres til at lave dem.
Din QR er faktisk meget god marketing gimmik og noget som er intressent og kig på(får folk til og kig 1 gang til som er mening med god marketing ).Mit forslag er og lægge denne på Linkedin også .
Har lige leget lidt med det, hvis der er meget tekst i koderne bliver de meget komplicerede, og som der er omtalt, jo mere fejl margen jo mere komplicerede.
Men nu har jeg ikke en smartphone, så jeg kan ikke teste om det virker.