Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Alternativ løsning for at nedbringe distribution og salgsomk.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 10. Jan 11
Indlæg ialt: 191
Skrevet kl. 13:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Jeg er igang med en case, hvor virksomhedens salgs og distributionsomkostningerne er steget med 900% over en 3-årig periode. Dette resulterer b.la. i at der er røde tal på bundlinjen.

Omsætningen er stigende og der er vækst i markedet.

Årsagen til at salgs og distributionsomkostningerne er så store og kraftigt stigende, er at virksomheden har valgt at distribuere sine varer ud selv.
Virksomheden har sine egne vogne de kører ud til kunderne med for at levere varerne b2b.

Produktionen foregår på FUR ø i limfjorden.

Hvad er der af muligheder for virksomheden for at nedbringe denne omkostninger, hvilke alternativer ville være de bedste?

Hvis der mangler nogle oplysninger, så nævn det lige, hvis i mangler mere grundlag til foretage en vurdering.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Jonas Goth 

Fra Fredericia
Tilmeldt 23. Sep 10
Indlæg ialt: 76
Skrevet kl. 13:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas

 

Ja nu er Fur jo ikke hele verdenens navle, men når råvaren ligger lige udenfor døren så er det jo et oplagt sted at havde sin produktion.

Der er jo fordele og ulemper ved alt, ved distribution med egne biler får man desværre:

Omkostningen ved at skulle køre tom retur

Lov til at betale for bilen og chaufføren selv de dage hvor der ikke er noget at køre med.

Men når virksomheden nu ligger hvor den ligger så tror jeg ikke gevinsten ved at distribuere via andre vognmænd/speditions firmaer er ret stor. Biler til oplæsning vil nok få en del tomme kilometer fra sidste lossested og frem til oplæsnings stedet. Dem skal man ikke være blinde for at "nogen" skal betale.

Eksempelvis har jeg været med til at flytte en virksomhed fra Viborg egnen til Fredericia. Det gjorde betragtelige ting ved prisen på import fra Sverige i Walking Floor trailere. Simpelthen fordi kilometerne Viborg - Fredericia talte "dobbelt". Da virksomheden lå i Viborg var der indkalkuleret at bilerne skulle tilbage til trekantsområdet, Århus eller Randers for at få læs igen.

Og så er det nok heller ikke alle bilerne til distribution der er standard 13.6 trailere efter en trækker. Muligvis stiller virksomheden også krav til rengøringen af bilerne. Alt i alt, og det tror jeg de selv har været inde at vurdere for længe siden, så er der ikke nok penge at hente ved at lægge distributionen ud til andre.

Hvis muligt skal de kigge på:

Størrere leverancer pr. gang = færrere kørsler til den enkelte kunde

Optimering af distributions ruter.

Og så det som vi alle sammen skal huske: Få penge for det!

De skal ud og havde mere for deres varer. Alt for mange virksomheder forære ting væk og dækker sig ind under at det er en service de yder. Men det koster altså også penge og dem er man nødt til at få ind igen.

Mvh

Michael

Med venlig hilsen

Michael Rode

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)